Annonce:

Vilde tal: Billig Dacia smadrer Tesla Model Y igen

Den billige bil Dacia Sandero smadrer igen, igen Tesla Model Y som den mest populære bil i Europa. I oktober er det kun Peugeot 208, der kan følge nogenlunde med rumæneren.

Annonce:

I oktober 2024 generobrede Dacia Sandero positionen som den mest solgte bil i Europa, efter at Tesla Model Y oplevede et markant fald i salget.

De samlede bilsalgs-tal i Europa forblev stabile i oktober 2024 med 1.040.390 solgte biler. Hvilket kun er en minimal forbedring i forhold til oktober 2023.

Ser man på de akkumulerede tal fra januar til oktober 2024, viser data fra analysefirmaet Jato en stigning på 1,1 procent i bilsalget, med i alt 10.796.414 solgte biler i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Elbiler oplevede en markant vækst på 6,7 procent i forhold til året før. Mens benzinbiler kun steg med 0,7 procent. Salget af dieselbiler faldt med 8,1 procent, og plug-in hybrider (PHEV) oplevede et lignende fald på 7,2 procent.

Tesla Model Y mistede 18 procent af sit salg i oktober 2024 og endte på 8.795 registreringer. Modellen faldt dermed til andenpladsen på listen over de mest solgte elbiler, overhalet af Skoda Enyaq. Faktisk røg Teslaen helt ud af top 25.

LÆS OGSÅ: BMW M3 GTR fra Need for Speed Most Wanted er blevet til virkelighed

Peugeot 208 indtog andenpladsen på listen over de mest solgte biler med en stigning på 40 procent i forhold til oktober 2023 og nåede op på 20.389 solgte biler.


Den seneste Volkswagen Tiguan indtog tredjepladsen med 17.368 solgte biler, en stigning på 72 procent i forhold til året før.

Den betydelige stigning skyldes sandsynligvis, at den gamle generation af Tiguan udgik i slutningen af 2023. Mens den nye model først for nylig er kommet på markedet.

Renault Clio og Toyota Yaris Cross fulgte efter på henholdsvis fjerde- og femtepladsen med 16.987 og 16.542 solgte biler. Volkswagen Golf, der tidligere dominerede markedet, oplevede en langsom, men stabil stigning og endte på sjettepladsen med 16.455 solgte biler, en stigning på 34 procent i forhold til 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Herhjemme har Dacia-importøren solgt 305 Sandero-modeller mellem 1. januar og 31. oktober i år. Mens Tesla er undtagelsen der bekræfter reglen med næsten 7.800 eksemplarer af Model Y på danske nummerplader i samme periode.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også