Vild video: Her trækker Nissan GT-R afsted med tonstung lastbil


Det er ingen hemmelighed, at motoren skal være rimelig potent for at kunne klare den slags.

Det, du ser i denne video, kan ligne et stunt. Eller en reklame for tuning. Men Nissan GT-R-ejeren står på, at han ‘bare’ havde lyst til at give en nødstedt Volvo-lastbil en hjælpende hånd.

Lastbilen var nemlig kørt fast på en meget sneglat vej, og kunne ikke komme videre. I hvert fald ikke ved egen hjælp.

Videoen gør det tydeligt, at Nissan GT-R bestemt ikke er en bil skabt til at få lastbiler ud af sneklædte nødsituationer. Heller ikke selvom eksemplaret her er heftig modificeret. Den højtteknologiske japaner leder tydeligvis efter grebet i den glatte asfalt.

Artiklen fortsætter efter reklamerne:



Har 1.000 hk til at trække
Vi ved det – umulige vilkår. Men Nissan’en kæmper for at få Volvoen trukket afsted. I lastbilens lastbil førerhus formoder vi, at chaufføren gør sit for at hjælpe til. Men nogen let opgave er det altså.

Madisma Performance er folkene bag netop denne GT-R. Og de har, hævder ejeren, fået den 3,8-liters twinturbo-V6’er til at yde voldsomme 1.000 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter reklamerne:

Det er manden bag Instagram-profilen Schaefchen, der har lagt den vilde bugsering ud. Andre videoer bekræfter, at missionen i sidste ende lykkedes. Hvorvidt det så endte med at koste bilen en gearkasse, skal vi ikke kunne sige.

Reklame-video:


Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Email: bj@boosted.dk