Gorden Wagener forlader Mercedes-Benz til januar efter tre årtier i spidsen for bilmærkets identitet. Han erstattes af AMG-designchef Bastian Baudy.
En af de mest indflydelsesrige ledere hos Mercedes forlader nu virksomheden.
Designchefen Gorden Wagener stopper efter 30 år, hvor han har været med til at forme mærkets visuelle identitet.
Den 57-årige chef går efter et ønsket på pension 31. januar 2026.
Det oplyser Mercedes-Benz i en officiel udmelding. Gorden Wagener kom til mærket i 1997 og har haft en enorm indflydelse på alle modeller.
Han bliver nu erstattet af den yngre Bastian Baudy, som i øjeblikket leder designet hos Mercedes-AMG.
Den administrerende direktør Ola Källenius takker nu den afgående topchef for hans store indsats. Gorden Wagener har ifølge direktøren formet mærkets identitet med en visionær designfilosofi.
– Gorden Wagener har formet vores brands identitet med sin visionære designfilosofi, siger den svensk/tyske administrerende direktør Ola Källenius.
AMG-chef tager over
Lederskiftet sker i en tid, hvor Mercedes er tvunget til at ændre kurs. Ola Källenius lancerede for tre år siden en strategi, der skulle gøre Mercedes endnu mere luksuriøst.
Det har dog ikke fungeret helt som planlagt for den tyske gigant.
Mærket skal ifølge ledelsen nu ud og investere i benzin- og dieselbiler med hybridpakker, der kan ‘køre rigtig langt’ på strøm alene. Gorden Wagener har i de senere år fået kritik for designet af de elektriske EQ-modeller.
Derfor er mærket nu ved at vende tilbage til et mere traditionelt udtryk. Ola Källenius har selv sagt, at alle fremtidige modeller skal ligne ‘en rigtig Mercedes’.
Den afgående chef har selv spået, at kunstig intelligens på sigt vil overtage hans arbejde. Han mener, at folk i hans stilling generelt vil blive erstattet af teknologien i fremtiden.


