Vidste ikke han snød – nu er Mercedes-ejer dømt

En tidligere Mercedes-ejer betalte i 2 år for en bil, han ikke ejede, fordi den nye ejer snød. Nu er den nye ejer dømt for svindlen.

Annonce

I efteråret 2020 solgte en norsk mand sin 16 år gamle Mercedes-Benz til en anden mand fra Follo, nær Oslo, for 39.000 kroner.

Da de to mænd handlede, blev en betalingschip godt nok fjernet fra bilen. Men aftalen bag chippen kørte videre. Og det udnyttede den nye ejer.

Fra salget i 2020 til efteråret 2022 blev der samlet opkrævet 10.152 kroner i i såkaldte bompenge. Noget der opkræves på vejene i det centrale Oslo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere ejer bemærkede dog først problemet, da han modtog en væsentligt højere regning end normalt fra bompengeselskabet i oktober 2022. Det viste sig, at han betalte vejafgifter for både sin nye elbil og den gamle Mercedes.

Det skriver norske Motor.

LÆS OGSÅ: Peugeot e-3008 skal lades to gange for at køre 1.000 kilometer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Situationen førte til en klage til Forbrugerklagenævnet, hvor han søgte at få godtgjort beløbet fra bilens nye ejer. Forbrugerklagenævnet gav ham medhold med følgende begrundelse:

Det er en implicit forudsætning, at udgifterne til betalingsoverfarter efter aflevering af bilen skal dækkes af bilkøberen. At sælger ikke har underrettet bompengeselskabet om ejerskiftet, og dermed blev forpligtet til at betale selskabet, ændrer ikke herpå.

Sagen illustrerer vigtigheden af at opsige den slags betalingsløsninger ved bilsalg. Det er ikke tilstrækkeligt blot at fjerne betalingsudstyret fra bilen. Så længe aftalen med selskabet fortsætter, vil tidligere ejere hænge på regningen.

Sådan er det også herhjemme med biler, der er tilmeldt eksempelvis pay buy plate på Storebæltsbroen. Sund & Bælt, der administrer ordningen, får nemlig ikke besked, om når en bil skifter ejer.

Forbrugerklagenævnets afgørelse betyder, at den tidligere ejer får sine penge tilbage fra køberen, som måske troede vedkommende kunne luske sig gratis rundt i hovedstaden.

Sagen understreger samtidig, hvor vigtigt det er at sikre, at alle praktiske forhold vedrørende betalingsaftaler er på plads ved ejerskifte af et køretøj.


Herhjemme har det tidligere været sådan, at private havde 4 uger til at omregistere en brugt bil. Men i dag begynder politiet allerede at lede efter bilen, hvis den slags ikke er sket efter 3 dage. Reglen trådte i kraft 1. januar 2021.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet