VIDEO: Vanvittig Corvette smadrer verdensrekord


Det sker bestemt ikke hver dag – men i denne uge satte en Chevrolet Corvette C8 så alligevel en vild verdensrekord.

Hos Late Model Racecraft i Texas tænker de kun på én ting – hvordan de kan gøre den næste bil hurtigere. Endnu vildere. Det understregede folkene bag for nylig, da deres skrigrøde Chevrolet satte verdensrekord på 1/4-milen. Med en tophastighed på 257,8 km/t var bilen over målstregen på 8 sekunder.

Og selvom det både er imponerende, og ingen Corvette C8 er hurtigere, er bilens ‘personlighed’ endnu vildere. Den kan nemlig splittes i flere dele. I hvert fald hævder ejeren, at han bruger bilen dagligt.

Bilen ydede ‘modstand’
Så har den godt nok ‘kun’ 700 hestekræfter. Men skal det gå rigtig stærkt, og det skal det på 420 meter, skrues ydelsen op til vanvittige 1.500 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




At komme dertil er dog ikke noget, man bare lige gør. Arbejdet har taget måneder at perfektionere. Ikke mindst fordi motorstyringen i bilen har været svær at knække. Dog var det dobbeltkoblingsgearet som gav de største hovedbrud. At få den til at skifte endnu hurtigere mellem de 8 gear gav nogle seriøse hovedbrud.

Men det lykkedes, og nu kan de prale af en verdensrekord i Texas. Altså lige indtil den dag en anden Corvette C8 kører endnu hurtigere.

PS: Fra fabrikken må den mest potente Corvette C8 – nemlig Z06’eren – nøjes med 679 hestekræfter. Forhåbentlig sætter det galskaben til i perspektiv.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




 

Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk