VIDEO: Fløj til Frankrig for at hente drømmebil – brændte op på prøvetur

F355 har aldrig været blandt Ferraris mest pålidelige modeller. Det lærte Tarek Salah for nylig, da hans drømmebil brændte op på første prøvetur.


Ferrari F355 er en berygtet sportsvogn. Berygtet for at brænde op. Er man ikke hys med at få skiftet brændstofslanger i tide, kan de tørre ud før tid, og så er gode råd dyre.

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen: “Det holder jeg mig fra”

Det lærte Tarek Salah, som for nylig rejste hele vejen fra Los Angeles i USA til Marseille i Frankrig for at købe sin drøm af en sølvfarvet F355. Eller i hvert fald det, Tarek Salah troede var en drøm.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Den skulle være i orden
For drømmebilen brændte op. Og Tarek Salah dokumenterede det hele på Youtube. Faktisk gik det galt på første prøvetur, hvor Tarek Salah ikke engang sad bag rattet. På et stykke motorvej får flammerne fat i bilen.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Og her er det triste, at Tarek Salah netop gik efter lige denne Ferrari F355 årgang 1994, fordi bilen – som han har fået det fortalt – har fået skiftet brændstofslangerne hele fire gange. Eller alle de gange Ferrari har tilbagekaldt modellen på grund af problemet.

Alligevel gik det altså galt. Og i stedet for at rejse hjem en Ferrari F355 rigere – endda den mere sjældne med manuelt gear – står der nu bare en bunke kul hos en ophugger et sted i Frankrig.

Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk