VIDEO: Bil beslaglagt – 31-årig trak brænder direkte foran politiet

Politi

Der findes manøvre i trafikken som er dummere end andre.


Tidligere på måneden gjorde en 31-årig bilist det til en nem dag på kontoret for færdselspolitiet i Chisholm, Australien.

Ifølge beskrivelsen til videoen, som er lagt på Youtube af politiet, og som kan ses herunder, trak den 31-årige ganske enkelt ud foran en politibil og begyndte at varme dækkene på sin Toyota pickup grundigt op.

Det hele blev optaget inde fra politibilen på et dashcam. Så ‘forbrydelsen’ kan bilisten næppe løbe fra. Eller skulle man sige køre?

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Brænderen, der varer i henved 20 sekunder, virker dog ikke som noget stunt specielt til ære for politiet. Faktisk lader det til, at bilisten slet ikke bemærker, at han har trukket ud foran en politibil. Han har i hvert fald ikke travlt med at komme væk i ly af røgen.

Konsekvensen for bilisten er nogenlunde lige så skrap, som man kunne forestille sig. For ikke bare trak manden en brænder, hvor det absolut ikke er tilladt, han viste sig også påvirket af alkohol.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Promillen var mere end tre gange højere end den tilladte i Australien. Derfor røg både bil og kørekort på stedet. En bøde oveni slipper han næppe for.

 

Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk