Victor har kørt 1.600.000 kilometer i sin Toyota – to gange

Amerikaneren Victor Shepherd har nu for anden gang kørt 1.600.000 kilometer i en Toyota Tundra. Denne gang med en model fra 2014.

Annonce

Victor Shepherd har rundet en markant milepæl i en Toyota Tundra. Hans 2014 Toyota Tundra pickup har netop kørt 1 million miles. Det svarer til 1.600.000 kilometer .

Som om det ikke er bemærkelsesværdigt nok, er det anden gang, Victor opnår den distance i en Tundra.

Shepherd bor i USA. Han arbejder som selvstændig chauffør. Hans job indebærer mange timer og lange afstande på vejene. Derfor er en holdbar bil vigtig for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For nogle år siden kørte han samme distance i en ældre Tundra. Den bil var en Toyota Tundra fra 2007. Også her kørte Shepherd 1,6 millioner kilometer, før det var tid til en ny bil.

Da den første Tundra rundede den høje kilometerstand, reagerede Toyota. Bilmærket kontaktede Shepherd direkte.

De tilbød ham en interessant byttehandel for den i nogens øjne kun netop tilkørte pickup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Shepherd kunne bytte sin gamle 2007 Tundra for en helt ny 2016 Tundra. Det var et tilbud, han valgte at acceptere. Han fik dermed en fabriksny pickup fra Toyota.

Toyota Tundra og den skudsikre pålidelighed

Overraskende nok blev den nye 2016 Tundra ikke hans primære arbejdsbil. Shepherd havde nemlig allerede en anden Tundra klar. Han havde allerede købt sig en Tundra årgang 2014 som erstatning for den gamle bil.

Planen var, at 2014 Tundraen skulle tage over, hvis 2007-modellen svigtede. Derfor fortsatte han med at bruge 14-årgangen i det daglige. Den nye 2016 Tundra blev i stedet brugt privat.

Den første Tundra fra 2007 viste sig at være meget robust. Den havde fortsat sin originale motor og gearkasse, da den blev byttet ud med den syv år nyere bil. Ifølge The Drive var det ikke nødvendigt med andet end et almindeligt service.

Historien er dog en smule anderledes for 2014 Tundraen. Den har haft behov for mere end bare almindelige vedligeholdelse. Undervejs er ting som gearkassen nemlig stået af.

Trods problemerne med den nyere model har Victor Shepherd stadig fuld tiltro til Toyota. I hvert fald hvis man spørger ham foran et rullende kamera.


– Jeg tror, at hvis du ser en Toyota holde strandet i vejkanten, er fupnummer. De biler går nemlig ikke i stykker… ret ofte.

Kørselsmønsteret i Victors Tundra

Shepherds kørselsbehov er stort. Han kører normalt omkring 16.000 kilometer måneden. Det bliver til mange kilometer på et år.

Mere efter annoncen

Med den første Tundra lå hans årlige kørsel på omkring 140.000 kilometer. Det vidner om et job, der kun kan klares over de meget lange afstande.

Det seneste år har dog budt på mindre kørsel. Arbejdsmængden var lavere end normalt for Shepherd. Derfor tog det lidt længere tid at nå den seneste milepæl.

Tilbage i december 2023 viste kilometertælleren 900.000 miles. Men fordi 2024 var et dårligere år rent jobmæssigt, er det altså først nu, at den nyere pickup har rundet millionen.

Mere efter annoncen

Victor Shepherds historie med to Toyota Tundraer, der begge har kørt over 1.600.000 kilometer, er udsædvanlig.

Men den er ikke mere usædvanlig, end at andre har gjort præcis det samme.

Million Mile Joe fik eksempelvis sit tilnavn, da han kørte ekstremt langt i sin Honda Accord. Og selvom Joe i dag er borte, lever Hondaen videre. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet