Verstappen siger nej tak til 9 milliarder kr. i løn

Max Verstappen har en kontrakt med Red Bull, som løber ind til 2028. Et bånd Aston Martin tilsyneladende ikke kan løsne med en løn på 9 milliarder kroner.

Annonce

9,01 milliarder danske kroner. Det er, hvad Max Verstappen ifølge det engelske medie Daily Mail kan sikre sig i løn ved at skifte til Aston Martin.

Men det er den hurtige hollænder ikke interesseret i.

Ligesom Aston Martin har gjort det, afviser Max Verstappen og Red Bulls teamchef Christian Horner nu historien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det er mange penge! Da jeg så det første gang, var min reaktion, at det var første gang, jeg overhovedet havde hørt om sådan noget.

– Den eneste kontakt, jeg har haft med Aston Martin, var vedrørende GT3 for i år. Det er alt, fortalte Verstappen.

Også Christian Horner har forsøgt at lægge historien ned. Teamchefen mener nemlig, at intet Formel 1-hold overhovedet har råd til den slags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg ved godt, at de skal udfylde hullerne i løbet af vinteren, men en kører til milliard pund? Det er en betagende sum penge. Men Max er meget glad i det miljø, han er i, siger Horner.

Horner slår samtidig på, at Red Bull har flasket Verstappen op til den kører, han er i dag. Og at holdet fortsat er opsat på at levere en bil, der kan holde hollænderen til ilden.

– Vi er nødt til at give ham en konkurrencedygtig bil og fortsætte med at give ham platformen til at opnå de resultater, han har haft i løbet af de sidste ti år.

I stedet for selv at skifte rundt i Formel 1, vil Max Verstappen dog gerne bekræfte, at han har gang i ‘sit eget’ uden for Formel 1. Det drejer sig om et hold til GT3-løb.

– Nej, det er ikke mig, der kører. Jeg starter mit eget hold i år, og vi får det hele på plads, forklarer hollænderen.

Noget tyder dog på, at historien om skiftet til Aston Martin nægter at dø.


Lidt ligesom Lewis Hamilton forsikrede omverden, at han var Mercedes-kører, og at det var sådan, hans kontrakt så ud. Altså lige indtil han skiftede til Ferrari.



Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet