Den verdenskendte musiker Sheryl Crow er den seneste af en række berømtheder, der føler sig nødsaget til at protestere over Elon Musk ved at sælge en Tesla.
Tesla-ejere verden over har fået nok af den kontroversielle Tesla-direktør Elon Musk. Blandt dem er den verdenskendte musiker Sheryl Crow, der for nylig solgte sin Tesla i protest mod Elon Musk.
Hun postede efterfølgende en video på Instagram, hvor hun vinker farvel til bilen, mens Andrea Bocelli og Sarah Brightman-sangen “Time To Say Goodbye” spiller i baggrunden.
– Mine forældre sagde altid… du er den, du hænger ud med. Der kommer et tidspunkt, hvor du skal beslutte, hvem du er villig til at alliere dig med.”
“Farvel Tesla,” skrev Sheryl Crow i sin Instagram-opdatering.
Hun donerede pengene fra salget af bilen til den amerikanske public service-radiostation National Public Radio (NPR).
Musks politiske holdninger er da også blevet for meget for mange. Blandt andet HK’s forbundsformand Anja C. Jensen.
I november sidste år fortalt hun alle, som ville høre på det, at hun også solgte sin Tesla Model S i protest over Elon Musk. Det har dog vist sig lettere sagt end gjort. Læs mere om det her.
Sheryl Crows beslutning kommer efter en periode, hvor Elon Musk har været involveret i adskillige kontroverser.
Hans politiske holdninger, hans ageren på det sociale medie X (tidligere Twitter) samt hans forretningsmæssige beslutninger har fået mange til at reagere.
Flere Tesla-ejere har udtrykt utilfredshed med Elon Musks ledelse. Nogle mener, at han er blevet for politisk, mens andre er kritiske over for hans beslutninger om at nedlægge stillinger og ændre i virksomhedens politikker.
I Europa er salget af Tesla-biler faldet efter Elon Musks tilnærmelser til den tidligere amerikanske præsident og det tyske parti AfD.
Mange forbrugere ønsker ikke at støtte en virksomhed, der er ledet af en person med kontroversielle politiske holdninger.
Også i USA er der tegn på utilfredshed blandt Tesla-ejere. Efter Elon Musks beslutning om at lukke hjælpeorganisationen USAID’s kontor i USA har flere overvejet at boykotte Tesla.
I den forgangne weekend blev der afholdt demonstrationer foran Tesla-forhandlere flere steder i landet.
Sheryl Crow er ikke den eneste, der har reageret på Elon Musks kontroversielle handlinger. Flere kendte personer og organisationer har offentligt taget afstand fra ham.
Det er dog sjældent, at en kendt person går så langt som til at sælge sin Tesla i protest.
Læs flere artikler efter annoncerne: