Annonce

Verdens måske mest sjældne Volvo søger ny ejer

Den er både synet og godkendt i Sverige, hvor den formentlig også er bygget om. Og nu søger denne sjældenhed af en Volvo en ny ejer.

En usædvanlig Volvo 760 cabriolet er dukket op på det svenske brugtbilsmarked.

Bilen, en ombygget Volvo 760 GLE fra 1988, tilbyder – for modellen – noget så sjældent som en åben køreoplevelse.

Den kombinerer elementer fra både Volvo 960 og Volvo S70, hvilket gør den til et specielt og i hvert fald på mange måder unikt køretøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den åbne vogn er baseret en Volvo 760 GLE. Den specifikke model er en årgang 1988. Men der er sket meget på de 37 år.

Det mest iøjnefaldende træk er fraværet af et fast tag. Annoncen på Blocket, hvor bilen er udbudt, specificerer ikke, om der medfølger en form for kaleche eller aftageligt tag. Altså en hardtop. Det antyder, at bilen primært er tænkt til kørsel i tørt vejr.

Teknisk set er bilen opgraderet med komponenter fra nyere Volvo-modeller. Bagakslen stammer eksempelvis fra en Volvo 960. Motor, gearkasse og det elektriske er ligeledes hentet fra en Volvo 960.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Visuelle er der dog hentet inspiration fra en hel del af Volvos ældre historie. Den diskrete hækspoiler, der er monteret på bagklappen, kommer eksempelvis fra en Volvo S70.

Opdateret Volvo 760: Nye dele og godkendt med syn

Udover de større komponentudskiftninger har bilen fået skiftet en hel del af de mere almindelige sliddele. Der er for eksempel monteret nye hjullejer hele vejen rundt. Bremserne er også blevet udskiftet for nylig.

For at sikre motorens fortsatte driftssikkerhed har den fået en ny tandrem. Tændrørene er også af nyere dato.

Mere efter videoen

Ifølge sælgeren er bilen både synet og godkendt som den står. Den nuværende synsrapport er gyldig indtil slutningen af juni. Det giver en vis tryghed for en kommende ejer.

Prisen for den åbne Volvo er sat til 45.000 svenske kroner. Omregnet til danske kroner svarer det til cirka 30.150 kroner.

Med sin åbne konstruktion er bilen oplagt til ture på varme sommerdage. Den giver mulighed for at nyde solskin og frisk luft under kørslen. Og det i en bil der utvivlsomt vil kunne trække flere nysgerrige blikke.

Frankenstein-Volvo: En sjælden mulighed for entusiaster

Kombinationen af en 760-platform og de mange modifikationer gør bilen til noget særligt. Den kan beskrives som en “Frankenstein-Volvo” på grund af de blandede dele fra forskellige modeller.

Den type ombygninger ses ikke ofte. Men når det alligevel sker, kommer det som regel fra Volvos oprindelsesland. For selvom det snart er evigheder siden, mærket var svensk, er der bare større muligheder for den slags i Sverige. I hvert fald når vi sammeligner med Danmark. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler