Verdens hurtigste panserede bil: AddArmors RS7 render 325 km/t


AddArmors APR RS7 – den sikreste måde at komme fra 0 til 100 km/t – og mere – på

Når du har brug for et panseret køretøj, og det har vi jo alle fra tid til anden, så spørg lige AddArmor hvad de har gang i.

Svaret er en Audi RS7. Men ikke en almindelig RS7. For udover almindelige RS-ting som Quattro-træk har den fire-liters twinturbo V8 fået en overhaling, så den yder 760 hk og 1.085 Nm. Den firedørs fastback er også panseret.

LÆS OGSÅ: Golf VR6 med 800 hk flytter sig fra 0-300 km/t på brutal vis



0-100 km/t overstås på 2,8 sekunder. Men bilen fortsætter helt til 325 km/t. Kombineret gør det RS7’eren til verdens hurtigste panseret køretøj. Det kan lade sig gøre, fordi panseret ‘kun’ gør Audi’en 90 kilo tungere end fabriksbilen.

Er du den paranoide type, eller har du i virkeligheden bare mange fjender, vil du sætte pris på ekstraudstyret.

Vi nævner i flæng: Skudsikre ruder, drone-jammer, røgkanon, gasmaske (til dig selv og passagerne, selvfølgelig), sirene der skriger med 120 dB, udvendige dørhåndtag med strøm i, peberspray, et 360 graders infrarødt kamera og en undervogn der tåler varmegraderne fra et ildhav. Hvis du da skulle befinde dig med fire hjul over sådan ét.

Ja tak, siger vi bare. Dog ikke til prisen, der begynder 1,4 millioner kroner.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ bladre i billederne af bilen.