En ombygget Tesla med forbrændingsmotor har fjernet CO2 fra luften under kørsel. Firmaet Obrist står bag den vilde hyperhybrid-teknologi.
Verdens første CO2-negative Tesla er ikke en elbil, men en avanceret hybrid med en indbygget forbrændingsmotor.
Det østrigske firma Obrist har netop gennemført en historisk testtur i Tyskland med tre ombyggede biler.
Undervejs pĂĄ ruten fjernede køretøjerne aktivt tre kilo CO2 fra atmosfæren i stedet for – som biler ellers gør – at forurene.
De specielle biler er udstyret med et lille batteri pĂĄ kun 17 kWh.
Den primære kraft kommer fra en bare tocylindret forbrændingsmotor, der fungerer som rækkeviddeforlænger.
Det helt unikke er dog, at motoren kører på et særligt syntetisk brændstof.
Obrist kalder konceptet for en hyperhybrid, og det kan revolutionere måden, vi tænker grøn transport på.
Ifølge firmaet kan en sådan bil i masseproduktion koste omkring 195.000 danske kroner. Det gør teknologien billigere end mange af de nuværende rene elbiler på markedet.
Det syntetiske brændstof er designet til at opfange mere kuldioxid under produktionen, end det udleder ved afbrænding.
Det gør reelt køreturen klimapositiv, mener Automobile Magazine.
Regnestykket, som mediet stiller op, ændrer dog ikke på, at produktionen af det grønne brændstof stadig meget krævende og dyr.
Testen foregik på den samme rute, som Bertha Benz kørte verdens første langdistance tur i en bil i 1888.
Det hele var et symbolsk optrin der skulle vise, at forbrændingsmotoren stadig har en fremtid. Obrist mener, at deres teknologi kan redde den klassiske motor fra et totalt forbud.
Syntetisk brændstof behøver ikke koste en formue
Selvom resultaterne er imponerende, mangler der stadig et netværk af tankstationer med det nye brændstof.
Uden adgang til e-fuels vil de CO2-negative biler have svært ved at vinde indpas hos almindelige bilister.
Prisen på brændstoffet er lige nu den største barriere for et kommercielt gennembrud.
Virksomheden hævder dog, at den samlede rækkevidde kan overstige 1.000 kilometer på en enkelt tankfuld. Det vil fjerne rækkeviddeangst helt, mens man samtidig gør planeten en tjeneste.
Og faktisk behøver syntetisk brændstof slet ikke være dyrt. Det har den danske direktør Gorm Ellegaard allerede forklaret til Boosted.


