Verdens eneste Aston Martin Cygnet med V8 søger ny ejer

Verdens mindste og måske mest sjældne Aston Martin er sat til salg. Den lille Cygnet var et samarbejde med Toyota, men den eneste med V8-motor.

Annonce

Verdens mindste Aston Martin er sat til salg.

Der blev bygget under 1.000 eksemplarer af den lille Cygnet, som var en udgave af den lige så mikroskopiske Toyota iQ med et andet logo.

Men lige denne Cygnet er ikke som de cirka 1.000 andre. Bilen har som den eneste af sin slags i hele verden en 4,7-liters V8-motor.

En motor, der også lå i datidens Vantage. Her yder den 430 hestekræfter og hele 488 newtonmeter. Aston Martin har i øvrigt aldrig sagt, hvor hurtig den er fra 0 til 100 km/t, altså ikke præcist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den skal i teorien gå fra 0 til 96 km/t (0 til 60 miles i timen) på 4,2 sekunder, primært fordi bilen ikke vejer mere end 1.375 kilo. I manualen står, at den er god for en topfart på 273 km/t.

Ifølge forhandleren har bilen kørt 2.900 miles eller 4.600 kilometer med sin første og eneste ejer bag rattet, siden den trillede ud fra fabrikken i 2018.

For at holde styr på de mange muskler på den relativt lille plads, udstyrede Aston Martin bilen med kulfiber-skiver hele vejen rundt. Bilen fik desuden en instrumentering fra den større Vantage S.

Briterne måtte desuden gøre karosseriet en god del bredere, inden der overhovedet var plads til den i Cygnet-størrelsesforhold enorme motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen på bilen er ikke offentlig tilgængelig. Men ifølge siden This is Money vil forhandleren have 500.000 britiske pund for Aston Martin V8 Cygnet. I dansk valuta svarer det til 4,5 millioner kroner. Og det er før, vi begynder at lægge afgifter oveni.

Registreringsafgiften vil være absurd at gætte på. Mest af alt fordi der aldrig kan findes noget reelt sammenligningsgrundlag.

Det er dog ikke det samme, som at bilen ikke kan indregistreres. For i England er bilen typegodkendt.

Læs videre efter annoncerne

Det betyder, at den i hvert fald i princippet også skal kunne godkendes herhjemme. Men det kommer nok aldrig til at ske. Desværre.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder