Verdens ældste Volkswagen Boble fundet efter 88 år

Den blev bestilt på direkte ordre af Adolf Hitler. Nu er verdens ældst overlevende Volkswagen Boble fundet i god behold. Og endda synet i Tyskland.

Annonce

Verdens ældste Volkswagen Boble er blevet fundet efter 88 år. Bilen er en sjælden W30-prototype fra 1937.

Det var helt konkret den tyske familie Grundmann, der gravede bilen frem og fik sat den i stand.

Projektet, der endte med at blive en af verdens mest solgte biler, begyndte som ‘den tyske folkevogn’ i 1934.

Det skete efter ordre fra Adolf Hitler som gik direkte til ingeniøren Ferdinand Porsche. Ja, den Ferdinand Porsche. Målet var at skabe en bil til det tyske folk.

Annonce

LÆS OGSÅ: Første dansker nogensinde: 16-årig får kontrakt med Ferrari

Der blev kun bygget 30 eksemplarer af de tidlige W30-prototyper. De skulle testes grundigt på de tyske veje i 1930’erne.

Efter testperioden var det den generelle opfattelse, at alle prototyper blev skrottet. De havde aftjent deres formål i udviklingen af den senere Volkswagen Type 1.

Et enkelt chassis med nummer 26 undslap dog døden. Mange år senere blev det fundet af en samler i Steiermark, Østrig.

VW-entusiasten Traugott Grundmann købte efterfølgende chassiset.

Syv års jagt på originale dele

Det blev starten på et syvårigt restaureringsprojekt. Familien Grundmann, som har en stor samling af klassiske Volkswagens i Hessisch Oldendorf, Tyskland, stod for arbejdet.

Jagten på originale dele foregik over hele verden. Det var en stor udfordring at finde de korrekte komponenter til den 88 år gamle bil.

Artiklen fortsætter efter dette:

Nogle dele var umulige at opdrive. De måtte i stedet genskabes fra bunden. Det skete ved hjælp af gamle tegninger og historiske fabriksfotos.

Ikke alle dele kunne dog genskabes præcist som originalerne. Dørhåndtagene kommer eksempelvis fra en ældre Mercedes-model.

Hjulene stammer fra et andet Volkswagen-projekt, som dog også er fra før krigens tid. Det viser, hvor svært det har været at opstøve delene.

Godkendt og synet efter 88 år

Restaureringen blev afsluttet med en teknisk inspektion. Den blev udført af inspektionstekniker Thomas Rusch fra TÜV Nord.

Annonce

Der fandtes ingen standardprotokol for en bil som den. Hele inspektionen måtte derfor udføres manuelt og med udgangspunkt i bilens alder.

Bilen blev vurderet efter de regler, som var gældende i 1930’erne. Den skulle ikke leve op til nutidens moderne sikkerhedskrav.

Resultatet af inspektionen var positivt. Bilen blev godkendt til igen at køre på offentlig vej.

– Det er kronen på værket efter alle de års søgen, finurligheder og hårdt arbejde, fortæller Traugott Grundmann til avisen Bild.

Det er ikke første gang, at et eksemplar af den første ‘folkevogn’ trækker overskrifter i ind- og udland.

For nogle år siden fandt Boosted eksempelvis frem til den dyreste Type 1 i verden. Så vidt vides er den stadig til salg i dag.

Annonce
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce