Annonce:

Varsler nedgang – Mercedes skal spare flere milliarder

Mercedes har oplevet markante fald i indtjeningen pr. bil. Derfor varsler tyskerne nu nedskæringer for milliarder af kroner.

Annonce:

Mercedes varsler en omfattende spareplan, der skal skære milliarder af kroner af virksomhedens udgifter.

Beslutningen kommer efter et skuffende tredje kvartal, hvor overskuddet i personbilssegmentet faldt drastisk, og marginerne faldt til under fem procent.

For at imødegå de økonomiske udfordringer har Mercedes annonceret en række tiltag, der skal effektivisere virksomheden og reducere omkostningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Finansdirektør Harald Wilhelm har tidligere antydet behovet for ændringer, og nu er planen klar. Den indebærer blandt andet en revision af lønomkostningerne, selvom 91.000 af Mercedes’ ansatte i Tyskland er beskyttet af jobgarantier.

Det skriver Automotive News.

LÆS OGSÅ: Bilmærke fyrer 75 procent af alle forhandlere

Spareplanen bygger på virksomhedens eksisterende omkostningseffektivitetsplaner, der blev igangsat i 2019.


Disse planer fokuserer på at forbedre standardiseringen af bildesign og indkøb. Derudover overvejer Mercedes ændringer i produktionsfaciliteterne, men detaljerne er endnu uklare.

Faldet i overskudsgraden fra omkring 15 procent i 2021 til de nuværende mindre end fem procent i tredje kvartal af 2024 har skabt bekymring hos Mercedes.

Det tyske bilmærke håber dog, at kommende produkter kan bidrage til at vende udviklingen. Blandt andet forventes den nye CLA-model, der lanceres næste år, at have en positiv indflydelse med sin lange rækkevidde, avancerede operativsystem og automatiserede kørselsfunktioner. Motoren henter Mercedes dog hos Volvo i Kina. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Udover CLA planlægger Mercedes at lancere en række nye modeller, herunder elektriske versioner af C-Klasse og GLC, en elektrisk AMG og opdaterede versioner af S-Klasse og GLE. Derudover vil virksomheden fortsætte med at producere modeller med forbrændingsmotor i længere tid end tidligere annonceret.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også