Kørte vanvittigt på knallert – politiet kunne IKKE konfiskere den


Ved Retten i Odense er en mand blevet dømt for vanvidskørsel på en knallert. Stangvissen tog han sig en tur med en promille på 2,41.

Alligevel kunne politiet ikke gøre så meget andet end at stoppe manden, som i øvrigt blev vinket ind til siden, fordi han kørte usikkert. Det skriver Fyens.dk. Politiet har muligvis haft mistanke om alkoholpåvirkning, og det var der noget om.

For blodprøven viste en farligt høj promille på 2,41. Ifølge sundhed.dk er der risiko for at blive bevidstløs af alkohol allerede tilstede ved en promille på 2. Manden her var altså langt over. Og alligevel mere eller mindre i stand til at køre på knallert.

Det skulle han selvfølgelig ikke have gjort, hvilket han da også har fået rettens ord for. Alligevel kan politiet ikke konfiskere knallerten, som det ellers er kotume i den slags sager der kan betragtes som vanvidskørsel. Da politiet dukkede op på mandens bopæl, var han nemlig ikke længere i besiddelse af knallerten.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Den er, formoder politiet ifølge domsudskriften, formentlig solgt videre. Knallertføren ‘slipper’ derfor med en bøde på 2.500 kr. En dom han valgte at acceptere.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk