Selv justitsminisriet vurderede, før reglerne for vanvidskørsel blev strammet, at der kunne være ‘procesrisiko.
I dag tager Højesteret hul på en sag, hvis udfald kan få afgørende betydning for loven om vanvidskørsel. Landsrets højeste retsinstans skal nemlig vurdere, om det er i orden, at politiet beslaglægger biler for vanvidskørsel.
Helt konkret skal Højesteret tage stilling til, om det i konkret sag – hvor en leaset Volvo tilbage i april sidste år blev beslaglagt, er i strid med EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at politiet tog bilen.
Leasingselskabet, som ejer bilen, tabte i første omgang sagen i byretten. Og i Østre Landsret fik politiet også medhold. Her lagde man i dommen særligt vægt på den økonomiske del af sagen.
Nordania, der ejer Volvoen, har nemlig ikke oplyst omstændigheder ‘der giver grundlag for at antage, at de som følge af beslaglæggelsen med henblik på konfiskation vil lide noget økonomisk tab’, lød afgørelsen bl.a. i landsretten. Men sagen er altså principiel nok til, at Højesteret vil se på den.
Noget tyder da på, at de i Transportministeriet har været klar over, at sager om vanvidskørsel kunne gå hele vejen i retssystemet. I hvert fald lød det i en såkaldt betænkning fra ministeriet umiddelbart før loven indførsel, at der kunne være en ‘procesrisiko’. Altså at bilister ville trække politiets vurderinger i retten. Og den risiko er nu ganske virkelig.
I sidste måned slog Vestre Landsret i øvrigt fast, at politiet ikke må tvinge biler – som de vurderer er ulovligt konstruktivt ændret – på mærkeværksteder. Det er i strid med den frie konkurrence, lød det blandt andet i afgørelsen.