USA vil fjerne alt støtte til elbiler

Republikanerne vil fjerne føderal støtte til elbiler som Ford Mustang Mach-E og Chevrolet Blazer EV. Støtten er på op til 52.000 kroner af prisen.

Annonce

I USA ser det ud til, at en æra med føderal støtte til elbiler nærmer sig sin afslutning.

Helt konkret vil republikanerne sløje et tilskud på op til 7.500 dollars – svarende til cirka 52.500 danske kroner.

Det sker netop som salget af elektriske køretøjer begynder at vinde indpas hos de amerikanske forbrugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson mener, at det er meget sandsynligt, at alt støtte til nye elbiler bliver stoppet.

Det fortæller han til Bloomberg.

Bag forslaget om at afskaffe støtten ligger et ønske fra Republikanernes side om at frigøre midlerne, der lige nu bruges på at holde hånden over elbil-ejerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene skal i stedet bruges på en omfattende skattepakke, som præsident Donald Trump vil have gennemført. Elbilerne ser ud til at blive et af de områder, hvor der skal spares mest.

Konsekvenserne kan blive betydelige for de amerikanske bilproducenter. De står midt i en omstilling til elektrisk mobilitet. At fjerne støtten, som kunderne kan få, vil højst sandsynlig bremse salget.

Det kan der ske med elbilerne

Flere populære elbilmodeller på det amerikanske marked produceres i Mexico. Det gælder blandt andet Ford Mustang Mach-E, Jeep Wagoneer S og Chevrolet Blazer EV. Alt sammen fordi lønningerne syd for grænsen er lavere.

Samtidig er der planer om at indføre nye importafgifter på 25 procent. Det kan ramme de mexicansk producerede elbiler dobbelt.

Uden den føderale støtte og med højere toldsatser risikerer de at blive mindre attraktive for kunderne.

Der er dog stadig en mulighed for, at støtten kan blive bevaret. I flere amerikanske delstater er skudt nye elbilfabrikker op. Derfor er det ikke utænkeligt at delstaternes repræsentanter i Senatet vil forsøge at trække i den modsatte retning


Skulle forslaget ende på præsidentens bord, er der dog næppe hjælp at hente. Donald Trump har tidligere gjort det klart, at han ikke ønsker at bruge skattepenge på at fremme elbiler.

For de amerikanere, der overvejer at købe en elbil, kan det derfor være en god idé at handle hurtigt. Det skal ske inden støtten potentielt forsvinder og priserne stiger.

Internationalt perspektiv

Mere efter annoncen

Udviklingen i USA følger en tendens, der ses på flere store bilmarkeder. I Tyskland blev støtten til private elbilkøbere afskaffet ved udgangen af 2023.

Det havde en negativ effekt på salget. Også i Kina har man markant reduceret de statslige tilskud til elbiler.

Hvis den føderale støtte forsvinder, vil det utvivlsomt skabe rystelser i den amerikanske bilindustri. Det vil også påvirke forbrugernes incitament til at vælge en mere bæredygtig transportform.

Mere efter annoncen

Herhjemme har bilimportørernes interesseorgan allerede råbt om, at danskernes skal piskes til kun at købe elbiler. Alligevel er Mobilty Denmark, som organet nu kalder sig, nervøs for, hvad der vil ske, hvis afgiftsstøtten forsvinder.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet