USA fjerner støtter til Tesla på 16 milliarder kroner

En ny beslutning fra Trump-administrationen rammer Tesla hårdt. Elbilgiganten mister en årlig indtægt på 16 milliarder kroner fra salg af CO2-kvoter.

Annonce

En politisk beslutning i USA fjerner en milliardindtægt for Tesla.

Donald Trumps regering vil afskaffe støtten til elbiler, hvilket betyder, at Tesla mister en årlig indtægt på 16 milliarder kroner.

Pengene kommer fra et særligt system med salg af CO2-kvoter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tesla producerer udelukkende elbiler. Derfor optjener bilmærket en stor mængde såkaldte emissionsrettigheder, også kendt som CO2-kvoter.

Det kan lade sig gøre, fordi det er sådan, de nuværende regler i USA er skruet sammen. EU har et lignende system, som bilmærkerne skal rette sig efter.

De ubrugte kvoter kan Tesla sælge videre. Køberne er konkurrerende bilmærker, som stadig bygger biler med benzin- og dieselmotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde kan bilmærkerne få deres CO2-udslip til at se pænere ud. I hvert fald på papiret.

Salget af kvoterne er en ren fortjeneste for Tesla. Det har været en afgørende indtægtskilde for firmaet i mere end et årti.

Ifølge mediet InsideEV har Tesla tjent over 690 milliarder kroner på systemet gennem de sidste ti år. Det er en indtægt, der nu står til at forsvinde.

Milliardindtægt forsvinder med et pennestrøg

Trump-administrationen har meldt ud, at den vil fjerne den direkte støtte til elbilkøbere. Støtten er i dag på op til 7.500 dollars, svarende til cirka 52.000 kroner.

Når den økonomiske støtte til forbrugerne forsvinder, bliver hele systemet med emissionsrettigheder også fjernet. Det rammer Teslas kerneforretning direkte.

Ifølge GLJ Researchs finansanalytiker Gordon Johnson har indtægten fra kvotesalget været fundamental for Teslas eksistens.


– Uden dette salg taber Teslas kerneforretning penge, siger han til InsideEV.

Den konstante strøm af “gratis penge”, som systemet har givet det amerikanske elbilmærke, bliver dermed afbrudt.

Det stiller Tesla i en ny og mere sårbar økonomisk situation, mener Gordon Johnson

Elon Musk støtter beslutningen

Det mest opsigtsvækkende ved situationen er Elon Musks egen holdning. Teslas stifter og direktør støtter nemlig Trumps beslutning om at fjerne støtten.

Mere efter annoncen

Musk har flere gange offentligt udtalt, at han ikke mener, Tesla har brug for den økonomiske hjælp fra staten.

Han mener, at en fair konkurrence uden statsstøtte er bedst for markedet. Det er på trods af, at analytikere peger på, hvor afhængig hans firma har været af indtægten.

Beslutningen kan potentielt reducere Teslas direkte salg i USA. Kunderne mister en stor rabat, når det føderale tilskud til elbiler stopper til september 2025, og bilmærket mister sin milliardindtægt fra kvotesalget.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet