USA fjerner 15 års emissionsregler: CO2 er harmløst

USA’s miljøstyrelse har sendt et forslag, som vil fjerne grundlaget for at regulere bilers udledning og fjerne incitamenter for elbiler, til godkendelse i Det Hvide Hus.

Annonce

En 15 år gammel afgørelse, der definerer CO2 som en trussel mod menneskers sundhed, kan snart være fortid i USA.

Under Donald Trumps administration har landets miljøstyrelse, EPA, udarbejdet et forslag, der vil fjerne det videnskabelige grundlag for at regulere CO2-udledning fra blandt andet personbiler.

Sådan set ligger forslaget allerede på præsidentens bord. Det har det gjort siden 30. juni i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Molly Vaseliou, der er talskvinde for EPA, vil forslaget blive offentliggjort, så snart den interne gennemgang er afsluttet og det er underskrevet.

Det bekræfter hun over for New York Times. En vedtagelse vil betyde en markant ændring af amerikansk klimapolitik.

Konkret foreslår EPA at trække den såkaldte “endangerment finding” fra 2009 tilbage. Det er den afgørelse, der fastslår, at drivhusgasser udgør en fare for folkesundheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgørelsen har siden været fundamentet for al føderal regulering af CO2-udledning.

Hvis fundamentet fjernes, forsvinder også de regler, der bygger ovenpå. Det gælder især de emissionsstandarder, som bilmærkerne i dag skal overholde.

Ligeledes vil forslaget fjerne de incitamenter, som Biden-administrationen indførte for at fremme salget af elbiler.

Læs videre efter annoncerne

Argumentet fra Trump-administrationen er, at de nuværende regler er en trussel mod økonomien og forbrugernes valgfrihed.

De mener, at stramme emissionskrav gør biler dyrere og presser bilkøberne over i elbiler, som de måske ikke foretrækker.

Kritik fra tidligere topfolk og eksperter

Flere eksperter og tidligere embedsmænd udtrykker dyb bekymring over udviklingen.

Joseph Goffman, som ledede EPA’s luft- og strålingskontor under Joe Biden, ser forslaget som et forsøg på at kvæle styrelsens egen autoritet.

Mere efter annoncen

Han peger på, at en højesteretsafgørelse fra 2007 slog fast, at drivhusgasser er forurenende stoffer under den amerikanske “Clean Air Act”.

– De forsøger at skrue tiden tilbage og genoptage en retssag mod både videnskaben og loven, siger Vicki Arroyo, som underviser i miljøret ved Georgetown University, til New York Times.

Hun har selv en fortid hos netop EPA.

Miljøorganisationer frygter også, at en tilbagetrækning af afgørelsen vil give industrien frie hænder til at udlede drivhusgasser.

Mere efter annoncen

De advarer om, at det kan gøre det umuligt for fremtidige præsidenter at genindføre meningsfuld klimaregulering.

Lovforslaget er dog stadig på et meget tidligt stadie. Selvom forslaget er sendt til Det Hvide Hus, skal det gennem en længere proces, før det eventuelt kan blive til lov.

Det forventes at møde betydelig modstand og sandsynligvis blive udfordret ved domstolene.

Den nye linje fra Washington står i skarp kontrast til den politik, der føres i eksempelvis EU, hvor der er sat en slutdato for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035.

Opgør med obligatorisk udstyr

Det er ikke kun definitionen af CO2, der er til debat i Washington. Myndighederne ser også på andre regler for bilindustrien.

Boosted har for nylig kunne fortælle, hvordan myndighederne har tænkt sig at bryde med en regel, der lige nu betyder, at et forhadt stykke udstyr er obligatorisk i alle nye biler.

Mere efter annoncen
Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler