Flere regler gør det nu sværere at for ladeoperatører i USA til at få støtte til offentlige ladestandere. Bl.a må standerne kun produceres i USA.
Ladeoperatører i USA får nu sværere ved at sætte nye ladestandere op. I hvert fald hvis de vil have økonomisk hjælp til det.
Den amerikanske regering med præsident Donald Trump i spidsen har nemlig indført et krav, der hæver andelen af amerikanske komponenter i en ladestander markant.
Før det nye regelsæt skulle en offentlig ladestander består af 55 procent dele bygget på amerikanske fabrikker for at få støtte.
Med de nye krav vælger regeringen at hæve procentsatsen til 100. Hvis ikke det krav bliver opfyldt, kan landeoperatørene glemme alt om adgangen til en støttepulje på 5 milliarder dollar til udvidelse af elbilernes infrastuktur.
Det skriver Reuters.
Tilbage i 2023 lempede Biden-regeringen ellers kravet til, hvordan en ladestander skal være bygget og hvor.
Dengang hed det sig, at de lempede krav ville frem udrulningen af den infrastruktur, som elbilerne er dybt afhængige af. Altså ladestanderne.
At gøre det sværere at få støtte til ladestandere er ikke den eneste kæp, Trump-regeringen har stukket i hjulet på elbilerne.
En statslig skatterabat på 50.000 kroner til alle, der købte en ny elbil, forsvandt også ved udgangen af september 2025. Det har ikke overraskende fået salget af elbiler til at styrtdykke.
Den amerikanske regeringen er dog langt fra de eneste, der finder bakgearet, når det kommer til elbiler.
Det gør bilmærkerne også. Ford siger ligefrem, at man under den tidligere, amerikanske regering blev tvunget til at bygge elbiler.
Efterfølgende er det kommet frem, at flere bilkoncerner – herunder Ford og det delvist amerikanske Stellantis – nedskriver for hundredvis af milliarder af kroner efter tab pÃ¥ elbiler.


