Annonce

Undervogns-gigant har købt Dinitrol i Danmark

De to ærkerivaler inden for rustbeskyttelse, PAVA og Dinitrol, får samme ejer. Sammenlægningen skaber en gigant med 101 undervognscentre

Annonce

De to store konkurrenter på det danske marked for rustbeskyttelse, PAVA og Dinitrol, er blevet slået sammen under ét ejerskab.

PAVA’s moderselskab har købt Dinitrols danske aktiviteter og skaber dermed en ny gigant med i alt 101 centre.

Handlen er netop faldet på plads.

Annonce

Det er selskabet CAREPROFF ApS, der tidligere hed PAVA Holding ApS, som har købt selskaberne bag Dinitrol i Danmark.

Sælgeren er autolak-kæden Pierre.dk. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Med opkøbet får de to ældste og mest kendte brands inden for rustbeskyttelse i Danmark nu samme ejer. PAVA har eksisteret i 51 år og Dinitrol i 60 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør: Vil skabe en landsdækkende kæde

Hos køberen ser man store muligheder i den nye konstellation.

– Med dette opkøb skaber vi en fuld landsdækkende rustbeskyttelseskæde,” siger administrerende direktør Jimmi Engelund Kristensen.

– Vi kan for alvor tilbyde både importører, forhandlere og slutkunder en unik tilgængelighed, kvalitet og service.

Artiklen fortsætter efter dette:

Ifølge direktøren er et af målene at udbrede forståelsen af, at “metal ruster – uanset type af køretøjer”.

Den nye samlede virksomhed vil fra begyndelsen have cirka 40 medarbejdere.

PAVA og Dinitrol fortsætter som separate brands

Selvom PAVA og Dinitrol nu får samme ejer, vil de to mærker fortsætte som separate brands ude hos kunderne.

Annonce for Auto Show

De 101 rustbeskyttelsescentre vil altså fortsat skilte med enten PAVA eller Dinitrol.

I stedet er det bag kulisserne, at der en række ting skal lægges sammen. De to selskabers digitale platforme skal slås sammen til én løsning, og marketing-indsatsen bliver også den samme.

Parterne oplyser, at Lars Rasmussen fra Pierre.dk, indtræder i bestyrelsen for det nye selskab.

Han begrunder salget med en strategisk beslutning om at fokusere fuldt ud på koncernens kerneforretning, autolakering.


Hvad Pava har betalt for kontrollen med en af sine største rivaler, melder historien ikke noget om.

Opkøbet sker i en tid, hvor debatten om rustbeskyttelse ikke ligefrem er blevet mindre.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, advarer en konkurrent til det nu fælles Pava/Dinitrol om, at selv nye elbiler er i fare for at blive angrebet af rust efter kun få år på de danske veje.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?