Ulovlig “Formel 1-bil” er tilbage på motorvejen

Sidst, den dukkede op, slap ejeren med en advarsel. Nu er den marlboro-indpakkede og Ferrari-røde Formel 1-bil tilbage på de tjekkiske motorveje.

Annonce

Ejeren af denne “Formel 1”-bil kan ikke rigtig trøste sig med, at lovgiverne i landet har sat hastigheden på motorvejene op til 150 km/t.

For bilen, hvad der så end måtte gemme sig under karosseriet, er formentlig hamrende ulovlig at køre rundt med.

Når det så er sagt, er det bestemt ikke første gang, at en Formel 1-lignende bil dukker op på de tjekkiske motorveje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første gang, det skete, var helt tilbage i 2019. Og her ledte politiet i Tjekkiet faktisk efter det, man i første omgang mente var en vildfærdig Formel 1-bil.

Dengang slap ejeren dog med en advarsel. Og den samme pegefinger blev løftet igen i 2022, da Formel 1-bilen også blev luftet på offentlig vej.

Om politiet i Tjekkiet bare er usædvanligt tålmodige – eller mere end villige til at bøje færdselsloven, skal vi ikke kunne sige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men de efterhånden mange stunts på offentlig vej har tilsyneladende ingen konsekvenser. De første optagelser fra 2019 viste angiveligt en heftigt modificeret GP2-racer.

Men ifølge Autoblog.nl er det ikke, hvad der er tale om her seks år senere. I stedet er det angiveligt en prototype udviklet af chassismageren Dallara, der er sluppet løs.

Under karosseriet ligger tilsyneladende en 2,4-liters V8-motor fra Ferrari. En som tager hele 19.000 omdrejninger i minuttet og leverer 800 hestekræfter. Boosted har dog ikke kunnet verificere oplysningerne.

Mens tjekkisk politi måske/måske ikke er mere ‘large’ i det, end ordensmagten plejer at være, ligger det til gengæld helt fast, at tysk politi ikke bryder sig om tjekkiske bilister.

I hvert fald ikke hvis de er rigmænd i Bugattier på autobahn. I 2022 kunne Boosted fortælle, at “Die Polizei” forsøgte at indlede en straffesag mod netop en tjekkisk rigmand, der kørte 417 km/t på offentlig vej.

Politiet måtte dog droppe sagen igen, fordi hastigheden og kørselen, ikke mindst, viste sig at være helt inden for lovens rammer.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet