Boosted.dkBoosted Magazine

Herhjemme fortæller Rigspolitiet, at deres betjente bliver køresyge i elbiler. Det sker dog også for passagerer i helt almindelige personbiler. Nu forklare en læge hvorfor.

Det koster lidt at have elbil – åbenbart også på helbredskontoen. Nu forklarer en læge, hvorfor passagerer i elbiler i stigende grad oplever køresyge.

Over for BBC peger Nicholas Hac , neurolog ved Northwestern Medicine i Chicago, blandt andet på bremsefunktionen i elbiler. Mere præcis den både elbilerne kan regenerere bremseenergi på.

Bevægelsen kan føles mindre glidende. Og for passagere, der af naturlige årsager ikke har fat i rattet eller i øvrigt kontrol over bilen, kan det føles unaturligt.

– Det tvinger personen til at føle, at man rokker frem og tilbage i det korte øjeblik, hvor bilens hastighed pludselig ændrer sig, lyder det.

Nicholas Hac forklarer, at tendensen til køresyge forværres, hvis føreren i forvejen har det med at bruge speeder og bremse med meget kortvarige og hurtige skift.

Det kan føre til en gygende bevægelse, der minder mere om en konstant opbremsning end det egentlig at komme fremad.

Bill Yates, der har forsket i køresyge ved University of Pittsburgh, siger dog også, at forskningen på området i bedste fald er ‘uklar’.

– Der er nogle anekdotisk information, men der er ikke lavet mange virkelig seriøse, omfattende undersøgelser endnu.

Herhjemme er Rigspolitiet dog ikke i tvivl.

Betjentene ude på de danske veje bliver mere køresyge end ellers, når de er passagere i elbiler med blink på taget.

En kvinde uden kørekort til bil snuppede et el-løbehjul i stedet for. Politiet mener nu, at hun kørte op mod 100 km/t. Det afviser hun som højst 25 km/t.

En svensk kvinde havde for nyligt så meget fart på sit løbehjul, at hun tiltrak sig politiets opmærksomhed. Kvinden, som politiet mener kørte op mod 100 km/t på løbehjulet, nægter dog at have kørt så stærkt.

Hun mener, at løbehjulet, som hun i øvrigt havde lånt af noget familie, højst kan køre 25 til 30 km/t. Hun må dog – ligesom reglerne i Danmark siger – højst kunne køre 20 km/t på løbehjulet.

Over for politiet indrømmede kvinden, at hun hverken har kørekort til bil, motorcykel eller knallert. Men at hun af samme grund mente, at det elektriske løbehjul gik an.

Byretten i Attunda har allerede taget stilling til kvindens sag og forklaring. Noget dommeren ikke gav meget for.

I stedet lyder det i dommen, at kvinden burde have indset, at så høj en hastighed både kræver kørekort og kunne være ulovlig på et el-løbehjul.

Løbehjul af den type er ganske enkelt så kraftige, at de kan kategoriseres som motorcykler.

Kvinden, der er i 30’erne, slipper dog ganske nådigt fra køreturen, skriver Mitti.se. Hun har fået én dagbøde på i alt 1.500 svenske kroner svarende til 1.000 danske kroner.

Sådan var hun ikke sluppet på vores side af Øresund. Herhjemme må el-løbehjul som nævnt kun køre 20 km/t. Desuden er der krav om hjelm. Sådan har det været siden 1. januar 2022.

At blive stoppet uden hjelm, og på et løbehjul der kører for hurtigt, koster 1.500 kroner i bøde.

Regler for el-løbehjul i Danmark

El-løbehjul må højst kunne køre 20 km/t og må ikke kunne indstilles til højere fart. Cykelhjelm er lovpligtig, og kørsel uden hjelm koster 1.500 kr. i bøde.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik skal føreren følge cykelreglerne og bruge cykelstien, hvor der er en. Kørsel på fortove, gangstier og i fodgængerfelter er forbudt.

Der må kun være én person på løbehjulet, og for- og baglygte skal være tændt hele døgnet. Promillegrænsen er 0,5, mens der er nulgrænse for ulovlige stoffer.

Børn under 15 år skal følges med en voksen på mindst 18 år i trafikken. De må kun køre alene på privat grund eller inden for skiltede lege- og opholdsområder.

Mange var måske nok interesseret. Men prisen for beslaglagte Mercedes-ambulance kravlede alligevel ikke meget over skrotprisen, da fogeden solgte den.

De seneste uger har interesserede kunnet byde på en tidligere ambulance, som den svenske foged har beslaglagt.

Men der ikke rigtig nogen, der for alvor har været interesseret i den gamle Mercedes.

Da budrunden sluttede, stod det klart, at myndigheden måtte slippe den tidligere dyreambulance for en slik. Hvorfor bilen i første omgang blev beslaglagt, melder historien ikke noget om.

Men det svenske regelsæt på området kan alligevel give en idé om det.

På den anden side af Øresund må politiet nemlig beslaglægge en bil på fogedens vegne, hvis føreren har gæld til det offentlige. Også selvom om ejer og fører ikke nødvendig er den samme person.

Bilerne har den svenske stat ikke noget at bruge til, så pengene fra det efterfølgende salg, når bilerne i sidste ende er konfiskeret, går direkte i statskassen.

Et hurtigt kig på fogedens auktionsside afslører dog, at Sverige ikke har tjent styrtende på den gamle Mercedes. Bilen fra 2009 har kørt 533.530 kilometer.

Ifølge myndighedernes oplysninger bærer den ‘præg af at have kørt med dyr’.

Og det kan have holdt nogle købere væk. For selvom mere end 20.000 var forbi for at tjekke annoncen ud, nåede hammerslaget langt fra den pris, som fogeden havde sat.

Faktisk gik den gamle ambulance for bare det halve. Nemlig 20.000. Altså i svenske kroner. Herhjemme vil det være 13.000 kroner.

Til gengæld forpligter bilens nye ejer sig til at betale alt gæld i bilen, hvis der er noget af den slags. Sådan er reglerne – i hvert fald i Sverige.

To fotofælder er skyld i, at politiet i Irland må rive fartbøder for 3,8 milioner kroner midt over. Det drejer sig om i alt 2.785 hastighedssager med klip.

Politiet i Irland skal krølle indtægter for 3,8 millioner kroner til statskassen sammen.

Beløbet svarer til 440.000 britiske pund.

Billederne fra to fotofælder i landet er nemlig så behæftet med fejl, at de ikke kan bruges til at retsforfølge bilisterne.

Helt konkret er kameraerne ikke blevet kaliberet korrekt, da politiet i første omgang fik sat dem op. Det var dog først, da fejlen blev opdaget, at kameraerne blev pillet ned igen.

På det tidspunkt var 800 af bøderne allerede blevet betalt. Penge som politiet og statskassen nu skal betale tilbage igen. De klip, som de mange blitz, må have udløst i bilisternes kørekort, skal også annulleres.

Ifølge det lokale medie RTE 100 opstod fejlen, da politiet fodrede fotofælderne med lokationsoplysninger, så bilisternes nøjagtige placering kunne fastslås ud fra billederne.

Hvordan det har kunnet lade sig gøre, melder historien ikke noget om.

Omvendt er det ikke kun irsk politi, der må til lommerne.

I 2023 annullerede politiet i Danmark 70.000 fartbøder, fordi et IT-system fyldte dem med fejl.

– Det er en sag, som vi er utrolig ærgerlige over. Det handler forenklet sagt om, at der ved en hastighedsoverskridelse på præcis 30 procent er et overlap i systemet.

– Det har betydet, at den særligt skærpede bøde i nogle tilfælde er opkrævet forkert, sagde politiinspektør Johannes Sølvsten Jönsson fra Rigspolitiet den gang i en pressemeddelelse.

Og i 2025 måtte ordensmagten trække yderligere 67 sager om “ulovlige venstresving” tilbage

Endnu en bølge af fotofælde-tyverier har ramt vores naboer. Natten til søndag i sidste uge forsvandt yderligere to kameraer. Samlet set er der stjålet for over 10 millioner.

Natten til søndag i sidste uge er yderligere to fotofælder fjernet fra de svenske veje. Myndighederne fortæller, at der er tale om tyveri.

Tidligere samme uge fortalte politiet på den anden side af Øresund, at der er forsvundet fem andre fotofælder.

Natten til søndag slog nogen altså igen til ved Uppsala. Det fortæller P4 Uppland.

– Vi anslår, at det vil koste omkring 300.000 kroner at udskifte dem, der er blevet stjålet, siger Per Hurtig, national koordinator for trafiksikkerhed hos Trafikverket, til P4 Uppland.

Myndighederne anslår, at der på nuværende tidspunkt er stjålet kameraer for 10,5 millioner svenske kroner svarende til lige knap 7 millioner danske kroner.

Det er langt fra første gang, at svenskerne er udsat for den slags tyverier. Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, at 23 kameraer fra nogle fotofælder blev fundet under én 20-årig mands seng.

Dengang fortalte myndighederne i Sverige at kameraerne strammede fra en anden bølge af tyverier.

I Danmark bliver der også gjort forsøg på at hindre ordensmagten i at måle lidt for fartglade bilister.

I juli 2025 fortalte Syd- og Sønderjyllands Politi, at man opgav jagten på gerningsmand eller gerningsmændene bag et hærværk mod en fotofælde på Tjæreborgvej i Esbjerg.

En række parkeringsselskaber skal betale 300 millioner kroner tilbage til bilister, som har en række ulovlige gebyrer.

I et historisk juridisk nederlag betyder, at p-selskaber er blevet dømt til at betale 300 millioner kroner i ulovlige gebyrer tilbage til bilister.

Afgørelsen er netop faldet ved Oslo Byret, hvor den norske forbrugerorganisation Forbrukerrådet har vundet et gigantisk gruppesøgsmål rettet mod parkeringsfirmaerne.

Retten har pålagt fakturafirmaet Riverty at refundere de ulovlige ekstraomkostninger, som har været pålagt over 6,3 millioner regninger for parkeringer, rapporterer Motor.

Opkrævningerne er blevet lagt oven i regningen under navne som ”betal senere”, ”park & go” eller administration ved udskudt betaling.

Byretten konkluderer, at de gebyrer har oversteget de reelle omkostninger og dermed strider direkte mod den norske aftalelovgivning.

Selskab skal betale tre procent i renter til bilejerne

– Riverty har lagt til grund, at parkeringsselskaberne har prissat produkterne efter reglerne, udtaler administrerende direktør Kjell-Rune Birkelund i en pressemeddelelse.

– Vi bemærker dog, at byretten er kommet frem til en anden konklusion, lyder det videre fra direktøren, som varsler en anke af dommen.

Hver enkelt bilist står til at få alt fra få kroner til tusindvis af kroner tilbage afhængigt af, hvor mange ulovlige opkrævninger de har modtaget.

Det samlede beløb lander på 300 millioner kroner, og selskabet skal oveni betale tre procent i procesrenter samt sagsomkostninger på 900.000 danske kroner.

– Hvis dommen står ved magt, vil vi forfølge kravene mod parkeringsselskaberne, advarer direktør Birkelund om regningen.

Dansk minister sammenlignede branchen med rockere

Den norske dom får næppe betydning for danske bilejere. Men det betyder ikke, at p-firmaerne opfører sig bedre herhjemme.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, sammenlignede daværende transportminister Thomas Danielsen (V) før folketingsvalget i marts 2026 p-firmaernes forretningsmetoder med rockernes forhold til loven.

Det er egentlig kun noget landmænd og marinefolk kan tanke. Men nu overvejer USA at tillade salget af såkaldt farvet diesel, der er afgiftsfrit – til flere bilister.

Der er allerede tilfældet i Texas.

Men nu overvejer USA føderale regering at tillade flere bilister at tanke og køre på såkaldt farvet diesel.

Brændstoffet er helt almindelig diesel, men til forskel fra den, der tankes ude på tankstationerne, er ‘farvet diesel stort set afgiftsfri.

Altså lige bortset fra én amerikansk cent pr. gallon (3,75 liter, red.). Til gengæld er brændstoffet forbeholdt landbruget og maritimt brug. Altså alt det kørsel, der ikke foregår på offentlig vej.

Til sammenligning er skatten på den diesel, som almindelige bilister kan tanke, på helt op til 24,4 cent pr. gallon, skriver Reuters.

USA har endnu ikke taget stilling til, om den afgiftsfrie diesel skal frigives til flere bilister. Der er heller ikke noget nyt om brændstofpriserne herhjemme.

De er fortsat rekordhøje. Men over for DR vil skatteminister Jakob Engel-Schmidt nu ikke afvise, at der kan være mere hjælp på vej til bilister i benzin og dieselbiler.

– Regeringen er opmærksom på, at der er mange mennesker, der kan mærke, at det er blevet dyrere at varme sit hjem op og tanke bilen, og jeg vil ikke afvise, vi kan gøre mere i fremtiden, lyder det.

Falske nummerplader er nu så stort et problem, at det anslås, at 1 ud af 15 biler i England kører rundt med dem. De er ovenikøbet nemme at skaffe.

En pandemi af falske nummerplader har ramt England.

De engelske myndigheder anslår, at 1 ud af 15 biler er udstyret med den slags forfalskninger.

Nummerpladerne er ovenikøbet nemme at skaffe, lyder det.

Flere engelske medier skriver dog også, at nummerpladerne primært er designet til at snyde de mange kameraer, som politiet i landet har sat op langs vejene.

De falske nummerplader kan nemlig ikke opfanges af politiets normale nummerpladescannere. På den måde kan bilisterne køre rundt i biler uden at betale vejafgifter og gebyrer i miljøzoner.

Politiet siger dog også, at de nummerpladerne er relativt lette at få fat på.

Mange af forfalskningerne kommer nemlig fra de mere end 34.000 virksomheder, der ellers på papiret har ladet sig registere som lovlige nummerplade-operatører.

Modsat forholdene i Danmark er det nemlig ikke staten men de private virksomheder selv, der står for produktion, distribution og salg af nummerplader.

De såkaldte ‘ghost plates’ kan hentes hos mange af de almindelige nummerplade-operatører. Pladerne er nemlig ikke ulovlige at sælge.

De må bare ikke bruges på vejene – selvom mange bilister gør det alligvel. Pladerne kan købes for så lidt som 10 britiske pund eller lige knap 90 kroner.

Myndighederne i England mener at have fået et ny våben i kampen mod de forfalskede nummerplader. Farvebilleder blandet med infrarødt lys og kunstig intelligens i en række nye nummerplade-scannere skal afsløre de uægte plader.

De første test har ifølge BBC afsløret mere end 2.000 forfalskninger på én dag.

I Danmark kan man også købe nummerplader, der til forveksling ligner den ægte vare.

De såkaldte show plates, der kan købes online, er dog kun til pynt og må ikke bruges på vejen.

Det er ikke første gang, skruen strammes om bilisterne. Det samme sker herhjemme, hvor Rigspolitiet også har fået penge til og investeret i langt mere af den såkaldt automatiske nummerplade-kontrol.

Men som vi her på Boosted også har kunnet fortælle, er ordensmagten ikke meget for at fortælle, hvor alle de mange kameraer er placeret henne.

Efter fire år med skrappe krav viser nye tal, at færre dieselbil-ejere får bøder på 1.500 kroner i de danske miljøzoner.

En markant adfærdsændring slår nu igennem i Danmarks største byer, hvor færre dieselbiler får bøder på 1.500 kroner i de danske miljøzoner.

Nye tal fra Miljøstyrelsen udleveret til forsikringsselskabet Gjensidige viser, at antallet af bødeforlæg er styrtdykket over de seneste år.

Udviklingen markeres på et tidspunkt, hvor det den 1. oktober er præcis fire år siden, at kravene om partikelfilter blev skærpet i fem storbyer.

Reglerne gælder i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg, hvor ældre dieselbiler uden filter nægtes lovlig adgang.

Mens antallet af udskrevne bøder toppede på 14.294 i 2023, faldt tallet til 8.176 sidste år og ser nu ud til at blive mere end halveret.

Bøden på 1.500 kroner rammer færre bilister

Frem til midten af september i år er der blot registreret godt 2.600 forseelser fra de opsatte automatiske kontrolkameraer.

– Det store fald i bøder er først og fremmest godt for luftkvaliteten og miljøet, konstaterer Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

– Samtidig er det godt, at bilisterne har fået styr på reglerne, så de undgår en ærgerlig hilsen i e-Boks, lyder det videre.

Men bag den umiddelbare succes gemmer der sig en dyster tendens, når det kommer til selve betalingsviljen hos de ramte bilejere.

Næsten halvdelen af bilisterne undlader at betale bøden, så sagen efter to rykkere må sendes videre til politiets bord.

47 procent af bøderne ender hos politiet

Billedet var i øvrigt det samme i 2025, da Danmarks Statisk fremlagde tal for antallet af bøder i de danske miljøzoner for året før.

Ifølge Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik, har udviklingen været forventelig.

Især fordi der generelt er færre dieselbiler på vejene.

– Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020.

​- Men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg, siger han.

Loven er egentlig allerede vedtaget i USA. De samme regler, som har smidt Polestar ud, står til at forbyde Mercedes og Volvo med ulovlige kinesiske forbindelser.

Volvo og Mercedes risikerer at blive forbudt i USA som følge af et nyt vidtrækkende lovforslag i tillæg til en allerede vedtaget lov.

Det amerikanske lovforslag Connected Vehicle Security Act of 2026 har til formål at udelukke biler med teknologiske bånd til Kina, Rusland, Iran og Nordkorea.

Bag initiativet står republikaneren Bernie Moreno og demokraten Elissa Slotkin, som ifølge GovInfo har samlet bred tværpolitisk opbakning i Kongressen.

Reglerne rammer ikke kun produktionslandet, men stempler bilmærker som udenlandsk kontrollerede, hvis landende, som USA har sortlistet, kontrollerer mere end 15 procent af den enkelte virksomhed.

Grænsen rammer Mercedes-Benz med fuld kraft, da de to kinesiske giganter BAIC og Geely tilsammen kontrollerer 19,7 procent af den tyske koncern.

Både import, fremstilling og videresalg gøres ulovligt

Bliver teksten vedtaget i sin nuværende form, vil loven nedlægge et totalt forbud mod import, fremstilling, salg og videresalg af de berørte modeller.

Også det svenske mærke Volvo Cars, der ejes af kinesiske Geely, befinder sig i direkte overhængende fare for at miste sit store amerikanske marked.

Selvom mærket med rødder i Sverige tidligere på året opnåede en dispensation under Trumps-regeringens midlertidige regler, gør det nye forslag forbuddet permanent.

Senatet forsøgte at haste loven igennem den 30. september, men processen blev bremset i absolut sidste øjeblik af en enkelt modstander.

Republikaneren Rand Paul nægtede at stemme for, da han vil beskytte Mercedes’ store amerikanske fabrikker, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Senator afviser at smide Mercedes ud af USA

At Volvo Cars, som kontrolleres af kineserne, kan blive forbudt i USA, er ikke noget nyt.

Men det er det, at Mercedes også kan blive bedt om at pakke sammen.

Tidligere har den fremtrædende fremtrædende senator Ted Cruz har tidligere sagt, at et forbud mod Mercedes ‘reelt aldrig’ vil komme på tale.

Heller ikke selvom Mercedes egentlig ikke lever op til reglerne i USA.

– Det (at smide Mercedes ud af USA, red.) vil vi aldrig overveje, siger republikaneren Ted Cruz.

En måling afslører, at 42 procent af bilisterne mener, det er okay at køre 10 km/t for stærkt. Det udløser dyb bekymring hos det norske svar på FDM, NAF.

En opsigtsvækkende undersøgelse afslører et markant skred i trafikkulturen.

42 procent af bilisterne mener nemlig, det er okay at køre 10 km/t for stærkt på vejene.

Det viser en omfattende måling foretaget af analyseinstituttet Norstat for den norske bilistorganisation NAF.

I undersøgelsen angiver den store gruppe af adspurgte, at det enten slet ikke er alvorligt eller decideret ubetydeligt at overskride fartgrænsen en smule.

Hos NAF vækker tallene dyb bekymring for den generelle trafiksikkerhed og bilisternes syn på færdselsloven.

– Det er tal, der burde være bekymrende, fastslår Jan Harry Svendsen, der er rådgiver hos NAF.

Bilister mener fartgrænserne er sat alt for lavt

– Ikke kun fordi mange synes, det er i orden at køre for hurtigt, men fordi det viser, at mange oplever fartgrænsen som sat for lavt, uddyber han.

Når hastigheden øges yderligere, ændrer bilisternes syn på overtrædelserne sig imidlertid markant.

Spørges der ind til en overskridelse på 20 km/t, er det således blot 11 procent, der finder farten acceptabel.

Hele 48 procent betegner en fartoverskridelse på 20 km/t som ret alvorlig, mens 29 procent vurderer det som meget alvorligt.

– Mange mener, at grænsen er sat ti kilometer i timen for lavt, men de færreste vil køre tyve for hurtigt, forklarer Svendsen.

Frygter faldende respekt for lavere hastighedsgrænser

NAF har tidligere kritiseret planer om at sænke farten i række 80-zoner til 70 km/t som led i en national handlingsplan for at øge sikkerheden på de norske veje.

Samtidig er der planer om at forbyde alt over 30 km/t i byerne.

Det er i hvert fald, hvad regeringen i Oslo siger.

– Vi er bekymrede for, at de tiltag vil få trafikanterne til at miste tilliden til og respekten for hastighedsgrænserne, advarer Svendsen.

Han retter derfor en indtrængende appel til bilisterne om altid at respektere de skiltede tavler på vejene uanset personlig holdning.

Op til efterårsferien lyder opfordringen at lette foden fra speederen, da tidsgevinsten er forsvindende lille i forhold til den øgede risiko for ulykker.