Udenlandske bilmærker forsvinder fra Kina inden 2030, vurderer en analytiker. Kinesiske mærker sidder nu på over to tredjedele af markedet.
Udenlandske bilmærker forsvinder fra Kina inden for de næste fire år, lyder den hårde dom fra analytiker Xiao Feng.
Det altafgørende marked er blevet et rent mareridt for giganter som Mercedes, Audi og Porsche. Den teknologiske udvikling hos de lokale producenter går nu så stærkt, at de vestlige ikoner bliver presset helt ud af landet.
I 2025 blev der solgt næsten 13 millioner elbiler og hybridbiler i Kina. Det svarer til 54 procent af hele det samlede bilsalg.
Elbilerne har hjulpet de kinesiske mærker med at erobre næsten to tredjedele af personbilmarkedet. Det skriver Wall Street Journal.
Tallene for de europæiske mærker er derimod skræmmende læsning.
Sidste år tabte Porsche hele 26 procent af sit salg i Kina på blot 12 måneder. Mercedes oplevede et fald på 19 procent i samme periode.
Xiao Feng fra analysefirmaet CLSA mener, at løbet er kørt for de fleste.
– Det er stort set umuligt at indhente på elbilområdet,” siger han om de udenlandske producenters chancer.
Han forudser, at kun få store aktører som Tesla, Toyota og Volkswagen kan i Kina. For resten af de importerede biler bliver det ekstremt svært at konkurrere med de lokale priser og software.
Cui Dongshu fra China Passenger Car Association er enig.
Efterspørgslen på elbiler steg med 18 procent i Kina sidste år. Det står i skarp kontrast til Europa og USA, hvor overgangen fra benzinbiler er bremset op.
Kinas forspring inden for batteriteknologi og software giver de lokale mærker en gigantisk fordel.
Kineserne kan producere bilerne hurtigere og billigere end de europæiske fabrikker. Det får europæiske mærker til at miste deres ophøjede tilstand som statussymboler.
Kineserne mener ganske enkelt, at de har bedre alternativer.
Mens de udenlandske mærker flygter fra Kina, går bevægelsen den anden vej herhjemme.
Som Boosted tidligere har fortalt, står de danske bilimportører i kø for at få fat i de nye kinesiske mærker. Særligt ét mærke er i fokus som den næste store spiller på det danske marked.


