Uden dieselmotoren mister vi 25% af kunderne, siger Audi

Audi vil fortsat satse på dieselmotoren, siger produktchef Peter Strudwicke. Han indrømmer, at mærket vil miste en stor del af sine kunder, hvis teknologien skrottes.

Annonce

Den tyske bilproducent Audi indrømmer nu åbent, at de vil miste op til 25 procent af deres kunder, hvis de dropper dieselmotoren i visse bilmodeller.

Derfor vil mærket fortsat satse på diesel i fremtiden, på trods af den generelle modstand mod teknologien.

Det siger Peter Strudwicke, der har ansvaret for Audis modelprogram i Australien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i et interview med CarExpert, at han kommer med den indrømmelse.

Over for mediet forklarer han, at der fortsat er en betydelig efterspørgsel på dieselbiler. Det gælder især for store SUV-modeller som Audi Q5.

– Vi sælger stadig betydelige mængder af dieselbiler, siger Peter Strudwicke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ville miste hver fjerde Q5-kunde

Som konkret eksempel nævner han salgstallene for den udgående Audi Q5.

Her stod den firecylindrede dieselmotor alene for 25 procent af det samlede salg på det australske marked.

Og meget tyder på, at Audi hverken har lyst eller råd til at vinke farvel til så mange af kunderne og deres penge.

Læs videre efter annoncerne

– Det er en virkelig betydelig mængde for en bil med stor volumen, forklarer han.

– SÃ¥ vi kunne ikke sige nej til en dieselmotor – vi ville potentielt have mistet kunder.

Han tilføjer, at den topmodellen SQ5-model solgte mindst lige så godt med dieselmotor, som den gjorde med benzinmotor, da begge var på modelprogrammet.

Ny hybrid-teknologi skal redde dieselmotoren

For at gøre dieselmotoren mere acceptabel for fremtiden, introducerer Audi nu ny teknologi.

Mere efter annoncen

Den nye Audi Q5 TDI er udstyret med et 48-volts mildhybrid-system.

Systemet gør det muligt for bilen at køre kortere afstande ved lav hastighed på strøm alene. Det kan for eksempel være ved kørsel i tæt trafik eller under parkering.

Audis produktchef i Australien, Matthew Dale, forklarer, at det kan gøre diesel mere attraktivt for bykunder.

Systemet forbedrer også brændstoføkonomien, som for den nye Q5 TDI er opgivet et forbrug på 5,4 liter pr. 100 km. Eller hvad der svarer til 18,5 kilometer literen.

Mere efter annoncen

Audi vil fortsat tilbyde diesel i de store SUV-modeller som Q7 og Q8. Til gengæld er diesel allerede udfaset i de mindre modeller som Q3 og A4.

Audi er ikke det eneste europæiske mærke, der nægter at slippe dieselmotoren helt.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Peugeot noget overraskende fortalt, at deres faceliftede 308 kører videre med dieselmotoren.

Herhjemme er bilisternes forhold til dieselbilen omvendt ikke verdens bedste. For mens 15,7 procent af nybilssalget stadig udgøres af benzinbiler, er dieselmotorens markedsandel nede på 2,6 procent.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder