Annonce

Uber-konkurrent opkøber dansk bilfirma for at investere i Danmark

Uber-konkurrenten Bolt kommer nu til Danmark. Det sker gennem opkøbet af taxaselskabet Viggo. Opkøbet skal kaste investeringer af sig.

Uber-konkurrenten Bolt, der opererer i mere end 50 lande og 600 byer, kommer nu til Danmark.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtoget på den danske asfalt sker gennem opkøbet af taxaselskabet Viggo, der blev grundlagt i 2019.

– At blive en del af Bolt giver os mulighed for at videreføre og udbygge vores oprindelige mission til gavn for både chauffører og passagerer.

– Med ny teknologi, øget efterspørgsel og en fortsat forpligtelse til kvalitet står vi sammen med Bolt endnu stærkere, siger Kenneth Herschel, der er direktør for Viggo.

Ville have 300 Fisker Ocean til Danmark – fik én

Herhjemme er Viggo nok mest kendt for at være dem, der i 2020 bestilte 300 Fisker Ocean. Siden gik bilmærket dog konkurs, og taxaselskabet nåede kun at få leveret en bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige det faktum havde Lau Mikkelsen, der er marketingdirektør hos taxi- og ladeselskab Viggo, dog ikke den store lyst til at forholde sig til.

– Der blev lavet en ny aftale om ti Fisker Ultra til Viggo, men denne blev af åbenlyse årsager aldrig realiseret, skriver Lau Mikkelsen i en kortfattet kommentar til Motor-magasinet.

At det danske selskab nu ikke længere må og skal klare sig selv, har dog også udløst en række forpligtelser. Bl.a. skal der investeres i Danmark, lyder det fra Bolt.

Mere efter videoen

Vi kommer til at investere langsigtet i Danmark – og skabe mere konkurrence, innovation, og vi vil tilbyde bæredygtige mobilitetsløsninger til byer over hele landet, siger Lars Speekenbrink, Regional General Manager for Nordeuropa hos Bolt.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også