På bare et par uger lykkedes det en række biltyve fra Mellemøsten at komme til Australien med det ene formål at stjæle Toyota Land Cruiser-modeller.
Det var hverken Tesla, Volkswagen eller BYD der solgte fleste biler i hele 2025. Den ære løb Toyota med.
Og det er ikke uden grund. For bilerne er populære. Og det særligt i Mellemøsten. Faktisk er særlig Land Cruiser-modellen så populær, at nogle langfingerede typer rejste hele vejen til Australien for at stjæle biler.
Og det lykkedes faktisk. Ifølge australsk politi fik en mellemøstlig tyvebande held til at komme ind i landet, hvor de efterfølgende stjal 60 biler.
Alle sammen Toyotaer.
Alene i delstaten Victoria er 4 ud af 5 af de mest populære biler blandt tyve fra Toyota. Faktisk er problemet nu så stort, at flere Toyota-forhandlere i Australien er begyndt at tilbyde deres kunder en ratlås.
Om den slags følger med i købet vides dog ikke.
De biler, som det lykkedes banden at stjæle, nåede dog aldrig ud af landet. I stedet blev de kørt ombord på containere. Her skulle bilerne stå, ind til de kunne fragtes med skib til de arabiske emirater.
Nogle af bilerne blev fundet i containere, hvor de var forsøgt skjult bag flere enkeltdele til Land Cruiser-modeller.
Ifølge politiet betyder Operation Xray Lox, som jagten på tyvene blev kaldt internt hos ordensmagten, at der er rejst mere end 300 sigtelser.
Af dem falder 60 forhold på én enkelt 44-årig mand. Politiet mener, at han 60 gange lykkedes med at stjæle biler, mens han også er sigtet for mindst 6 gange at have gjort forsøget.


