Tysklands elbilforening er gået konkurs

Kort tid efter den nordiske elbilmesse eCarExpo kastede håndklædet i ringen meddeler den tyske elbilforening BEM, at man også er gået konkurs.

Annonce

Den store tyske elbilforening, BEM (Bundesverband eMobilität), begæret konkurs. Det efterlader 450 medlemsvirksomheder i usikkerhed. Stifteren Kurt Sigl ser ligefrem sit livsværk truet.

Det skriver Der Spiegel.

Nyheden kommer bare få dage efter, at den nordiske elbilmesse eCarExpo kunne fortælle, at man også har drejet nøglen om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BEM blev etableret for 16 år siden. Foreningen repræsenterer en bred vifte af virksomheder. Det inkluderer bilmærkerne i sig selv og mange underleverandører i elbilernes del af industrien.

På sin hjemmeside, der nu er lukket ned, oplyser BEM at;

-Vi repræsenterer nu over 450 medlemmer med en omsætning på mere end 100 milliarder euro (cirka 745 milliarder danske kroner) og 1.000.000 ansatte på verdensplan.

Det er retten i Berlin-Charlottenburg, der har behandlet konkursen. En kurator er da også allerede blevet udpeget. Vedkommendes opgave er at gennemgå BEM’s økonomi nøje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker i samarbejde med repræsentanter fra foreningen. Målet er at forsøge at få en dialog med kreditorerne i gang. Lykkes det ikke, opløses foreningen sidst i august.

BEM’s interne konflikter og det økonomiske pres

Nyheden om konkursen har skabt stor bekymring blandt tyske elbilentusiaster. Salget af elbiler i Tyskland er faldt drastisk, efter regeringen i landet fjerende et hvert statstilskud til biltypen.

Salget er steget lidt igen i år. Det har dog tilsyneladende ikke været nok til at redde elbilforeningen BEM.

Læs videre efter annoncerne

Kurt Sigl stiftede BEM tilbage i 2009. Han var en central figur i den tyske elbilverden. For nogle år siden trådte han delvist tilbage. Det var for at give plads til ny ledelse.

De nye formænd, Markus Emmert og Christian Heep, forsøgte at stake en ny kurs ud for BEM. Den nye retning var dog ikke populær hos den mere konservative Kurt Sigl.

Den uenighed førte til en opslidende magtkamp. Kampen kulminerede sidste forår. Her blev Kurt Sigl afsat under stor mediebevågenhed.

Foreningens økonomi var allerede dårlig på det tidspunkt. Siden magtkampen er situationen kun blevet værre. Nu står foreningen over for en mulig opløsning. Det har haft stor betydning i Tyskland, da BEM havde medlemmer fra hele verden.

eCarExpo: Udstillerflugt førte til Konkurs

Mere efter annoncen

I Norden ser situationen også dyster ud for dele af elbilbranchen. Elbilmessen eCarExpo er gået konkurs.

Ejeren, Elife Nordic AB, har måttet opgive. Det skyldes faldende interesse for deres elbil-udstillingen.

– De indgav selv konkursbegæring. Årsagen er, at fremtiden ikke ser så lys ud. Forholdene er blevet værre, og det føltes som om konkurs var den eneste udvej,” siger konkursbostyrer Göran Strandh.

Boosted har før kunnet fortælle, om hvordan messen efterlod bilimportører der ligefrem trak sig fra arrangementerne rundt om i Norden. Forklaringen? Prisen. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder