Tyskland vil kun give virksomheder statsstøtte til elbiler

Den tyske regering med kansler Friedrich Merz i spidsen vil fra juli 2025 give firmaer et skattefradrag på 75 procent ved køb af nye elbiler. Private købere er udeladt.

Annonce

Den tyske regering genindfører nu en form for støtte til elbiler.

En plan som Boosted allerede omtalte i september 2024. Men nu er den gjort mere konkret med procentsatser og et lovforslag.

Det sker efter en brat afslutning på den tidligere ordning tilbage i december 2023, da der skulle lappes huller i Tysklands statskasse.

Annonce

Den nye plan indeholder en markant finte som udelukker private bilejere. Det skriver Tagesschau.

Støtten er en særlig afskrivningsordning på 75 procent. Den er udelukkende rettet mod virksomheder.

Friedrich Merz’ regering signalerer dermed et stærkt fokus på erhvervslivet. Private bilkøbere får ingen del i den nye støtteordning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye ordning er et skatteincitament. Virksomheder vil kunne afskrive 75 procent af bilens værdi i det første år.

Det giver en betydelig skattefordel ved køb af nye, rent eldrevne køretøjer.

Fordelen er størst i begyndelsen. Men allerede i de efterfølgende år må virksomhederne afskrive de sidste 25 procent. De må også bruge op til 100.000 euro pr. elbil for at få skatterabatten.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Den nye særregel skal gælde for elbiler købt mellem juli 2025 og december 2027. Det kræver en meget hurtig lovbehandling.

Udkastet omfatter alle rent elektriske køretøjer. Det gælder altså ikke kun personbiler. Også elektriske varebiler, lastbiler og busser er inkluderet i forslaget.

Privatbilister får ikke én krone

Regeringens plan er en del af et større initiativ. Det skal skabe ny økonomisk vækst i Tyskland. Initiativet er fremlagt af den sort-røde koalition ledet af Friedrich Merz (CDU).


Den samlede pakke indeholder skattelettelser for omkring 358 milliarder kroner. De skal fordeles over perioden fra 2025 til 2029. Pengene skal give en hurtig saltvandsindsprøjtning til investeringer i erhvervslivet.

Det er dog værd at bemærke, hvad udkastet ikke indeholder. Den tidligere støtteordningen for private, der ville over i en elbil, er helt forsvundet. Og den bliver ikke genindført med det nye lovforslag.

Der nævnes heller ikke noget om, hvordan tyskerne eventuelt kan få flere ladestandere op at stå. Fokus er udelukkende på selve elbilerne til erhvervslivet.

Lovforslaget er endnu ikke vedtaget. Selvom regeringen godkender udkastet, venter en afgørende forhindring.

Mere efter annoncen

Forbundsrådet, hvor delstaterne er repræsenteret, skal også godkende loven. Det er endnu uvist, om der er flertal for planen.

Fremtiden for tysk elbilsstøtte

Den nye tyske model er en markant ændring. Væk er den direkte økonomiske håndsrækning til den almindelige borger. Tilbage er en målrettet indsats mod erhvervslivet.

Det skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at skifte til elektriske flåder. Det gælder både for små håndværkerbiler og store lastbiler.

Den tyske regerings udspil vil blive fulgt tæt af bilindustrien i hele Europa. En ændring i Europas største bilmarked kan ikke undgå at fungere som ringe i vandet.

Det vil påvirke priser og udbud af elbiler i andre lande. Herunder Danmark. Men først skal planen overkomme de politiske forhindringer i Tyskland.

Mere efter annoncen

Og tidligere har den tyske topledelse signaleret, at man absolut ikke er interesseret i at redde hele bilindustrien. Volkswagen har eksempelvis fået besked på, at de i høj grad må klare sig selv. Læs mere om det her.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?