Tyskland angriber EU: 60% af biler forbydes

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen vil forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler som firmabiler og udlejningsbiler fra 2030. Det er 60 procent af hele produktionen i unionen.

Annonce

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen lægger op til et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler til firma- og udlejningsflåder.

Ifølge den tyske avis Bild Am Sonntag kan forbuddet træde i kraft allerede i 2030.

Det vil ifølge kritikere lægge 60 procent af al bilproduktion i EU ned. Den tyske bilindustri er stærkt bekymret over forslaget. Det samme er regeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslaget kommer nemlig på et tidspunkt, hvor den tyske bilindustri allerede er i krise.

Volkswagen har varslet lukning af tre fabrikker. 35.000 af medarbejdere mister deres job, og dem har 20.000 allerede sagt ja til en fyreseddel.

Lignende situationer ses hos andre tyske bilmærker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra det tyske transportministerium lyder en klar advarsel.

– Vi har informeret Kommissionen om den negative effekt, det kan have, siger Patrick Schneider (CDU) til nyhedsbureauet AFP.

Den holdning deles af den tyske bilindustris brancheorganisation, VDA.
– Vi er naturligvis imod den nye regulering, udtalte formand Hildegard Müller til Funke Media Group.

Ifølge VDA er et forbud en forkert tilgang til den grønne omstilling. Foreningen mener, at det vil skade industrien unødigt.

Tysk bilindustri frygter massive konsekvenser

Konsekvenserne af et forbud kan blive enorme for tysk økonomi. Bilindustrien er en central del af landets velfærdsmodel. Et forbud vil derfor være et hårdt slag mod en allerede presset industri.

Kritikken handler ikke kun om økonomi. Den handler også om praktiske forhindringer for elbiler i EU. Hildegard Müller peger på en stor ubalance i ladeinfrastrukturen.

– I Hamborg er der for eksempel flere ladestandere end i Bulgarien og Slovakiet tilsammen, siger hun.


Hun fremhæver, at 60 procent af alle ladestandere i Europa er placeret i kun tre lande. Det gør det svært at gennemføre en fuld overgang til elbiler på tværs af unionen.

Den tyske kritik er massiv. Landet har allerede bedt EU-Kommissionen og dens formand, Ursula von der Leyen, om at lægge forslaget ned.

De opfordres til at genoverveje planerne og først sikre et dækkende netværk af ladestandere i hele EU.

Forslaget møder modstand i EU

Ifølge kilder hos Bild am Sonntag forventes EU-Kommissionen at offentliggøre de officielle planer i slutningen af sommeren.

Mere efter annoncen

Målet er at forpligte alle virksomheder i Unionen til kun at købe nulemissionsbiler fra 2030.

Forslaget skal først stemmes igennem i både Rådet for den Europæiske Union og Europa-Parlamentet for at blive vedtaget.

Her forventes det at møde betydelig modstand. Især lande med store bilindustrier, som Tyskland, Frankrig og Italien, vil sandsynligvis kæmpe imod.

Kritikere frygter, at virksomheder vil blive tvunget til at købe elbiler blot for at opfylde kvoter. De mener ikke, at markedet eller infrastrukturen er klar til så hurtig en overgang.

Mens EU strammer reglerne, er bilproducenterne selv begyndt at sige fra. Som Boosted tidligere fortalt, mener koncerner som Stellantis og Renault, at de stadigt strengere krav fjerner de biler fra markedet, som almindelige mennesker har råd til at købe.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet