Annonce:

Tyskere hævder at have knust sejlivet myte om elbiler

Tyske P3 Group hævder nu at have knust en sejlivet myte om elbiler – nemlig at batterierne i bilerne ikke holder til ret meget eller særligt længe. Det er noget vrøvl, lyder det.

Annonce:

Den tyske virksomhed P3 Group hævder at have aflivet en udbredt myte om elbiler og deres batterier.

En ny undersøgelse, som P3 Group står bag, er data fra 7.000 elbiler blevet analyseret. Og resultatet viser viser, at batteriernes kapacitet aftager væsentligt langsommere, end mange tidligere antagelser om nedslidninger af batterier.

Ifølge undersøgelsen sker den største reduktion i batterikapaciteten tidligt i batteriets levetid. Batteriets kapacitet falder typisk fra 100 procent til 95 procent inden for de første 5.000 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Herefter nedbrydes af batteripakkens kapacitet stadig, Men det går langsommere, siger tyskerne. Ved 16.000 kilometer havde de fleste analyserede batterier stadig omkring 90 procent af deres oprindelige kapacitet tilbage.

Efter dette niveau aftager kapaciteten i et endnu langsommere tempo, og mellem 32.000 og 48.000 kilometer forblev kapaciteten stort set stabil.

LÆS OGSÅ: To passagere døde – smeltede i brændende elbil

Undersøgelsen forklarer denne udvikling med dannelsen af en bestemt belægning på batteriets anode under de første op- og afladningscyklusser. Dette lag forårsager en tidlig reduktion i kapacitet. Men nedbrydningen stabiliserer sig, hvilket bremser udviklingen.


P3 Group bemærker, at deres data primært er baseret på brugte elbiler, der er mellem tre og fem år gamle.

Rapporten fremhæver også, at batteriets levetid afhænger af, hvordan bilen bruges og oplades. For eksempel bør batteriet ikke konstant belastes til det yderste, hverken under opladning eller ved kørsel. Det anbefales at holde opladningsniveauet mellem 20 og 80 procent for at optimere batteriets holdbarhed.

Opladning over dette niveau ved enkelte lejligheder har dog ifølge undersøgelsen kun en begrænset effekt på kapaciteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

P3 Group understreger dog, at deres analyse har visse begrænsninger. Databasen omfatter kun et lille antal elbiler, der har kørt mere end 32.000 kilometer. Og biler, der allerede er blevet skrottet, indgår slet ikke i statistikken. Det betyder, at undersøgelsen kun er i stand til at give et øjebliksbillede af batteriernes ydeevne og tilstand.

Tilbage i september hævder et irsk firma at være kommet frem til et lignende resultat. Også her var og er antallet af elbiler dog relativt beskedent. Læs mere om undersøgelsen her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også