Tyske bilmærker forlanger forbud benzin og diesel i 2045

Sammenslutningen af tyske bilmærker VDA – Verband der Automobilindustrie – forlanger i et nyt udspil, at benzin og diesel bliver forbudt at sælge i 2045.

Annonce

Senest i 2045 skal det være umuligt – ligefrem forbudt – at både at sælge og tanke diesel og benzin. Det forlænger sammenslutningen af tyske bilmærker VDA i et nyt udspil.

Helt konkret foreslår VDA, at politikerne forbyder salget af diesel og benzin baseret på råolie. Til gengæld skal det kun være tilladt at tanke synetisk fremstillet brændstof. Det såkaldte e-fuel eller brint.

Det skriver den tyske avis Merkur på baggrund af en pressemeddelelse fra VDA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Europa kan kun nå sine CO₂-reduktionsmål med en kurs, der giver mulighed for alle potentielle løsninger på en teknologineutral måde.

LÆS OGSÅ: Porsche køber konkurstruet batterifirma for gigantisk sum

– Politikere opfordres til at etablere incitamenter til oprykning af vedvarende energikilder og dermed garantere og fremme investeringer, lyder det fra foreningens formand Hildegard Müller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig opfordrer VDA politikerne til at fremme udviklingen af forskellige, vedvarende brændstoffer med støtteordninger, skattefordele og andre fordele.

Hvis VDA få det, som de vil have det, betyder det, at tankstationerne kan blive tvunget til at købe en større andel af vedvarende brændstoffer. Noget der vil gøre det syntetiske benzin og diesel tilgængelig i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Ifølge VDA er statsstøtte, for eksempel gennem reducerede energiafgifter, nødvendigt, hvis det skal kunne lade sig høre at fremstille syntetiske brændstoffer, så det giver mening kommercielt.

Imens VDA håber, at syntetiske brændstoffer har en fremtid, er det bestemt ikke alle, der kan se idéen i det.

I et nyt interview med branchemagasinet Automobil Industrie skyder Peter Fintl, der er teknologi- og innovationschef hos konsulentvirksomheden Capgemini, idéen totalt ned. I hvert fald som drivmiddel til og i personbiler.

– Det er kun 15-20 procent af energien, der faktisk flytter bilen, og der forventes ikke at komme noget gennembrud, der vil ændre på dette på mellemlang sigt,


– Der er ingen vej uden om elbilerne, lyder kritikken.

Foreløbig er det – i hvert fald inden for EU – planen, at alle nye biler, som kun kan køre på fossilt benzin/diesel skal være helt forbudt senest i 2035. Flere bilmærker har dog efterfølgende fortalt, at de ikke kan undvære forbrændingsmotoren til den tid.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet