Tysk bilmærke genopstår efter 6 måneder efter konkurs

Det tyske superbil-mærke Isdera, der gik konkurs i april, er nu genopstået. En kinesisk ejer har overtaget mærket og har allerede afsløret den første, nye model.

Annonce

Det tyske superbil-mærke Isdera genopstår nu af sin egen aske efter en konkurs tilbage i april måned.

Rettighederne til det historiske mærke er blevet købt af et kinesisk firma. Og her har man tænkt hurtigt.

For Isdera er allerede klar med det første bud på en konceptbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mærket, der blev grundlagt af en tidligere Porsche-ingeniør, blev i 80’erne og 90’erne kendt for sine dristige og unikke sportsvogne med Mercedes-motorer.

Den mest berømte er konceptbilen Commendatore 112i, som desværre aldrig nåede nogen form for samlebånd.

Kinesisk ejer lynudvikler ‘ny’ bil

Efter flere år med usikkerhed måtte Isdera som sagt kaste håndklædet i ringen og – som Boosted også kunne fortælle – erklære sig konkurs i foråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det tidspunkt havde mærket ellers eksisteret i 42 år. Men nu har mærket altså fået nyt liv under en anden, kinesisk ledelse.

Det er firmaet Xinghui Automotive Technology, der har købt rettighederne. Og de har ikke spildt tiden. Allerede i juni blev en helt ny model, L’Aquila, afsløret.

Den nye model bygger videre på designet fra elbilen Commendatore GT, som Isdera viste frem i 2018.

Mystik om en – måske – ny motor

Der er dog stor mystik om den nye bil.

Indtil videre har de nye ejere ikke afsløret nogen detaljer om bilens specifikationer. Det er derfor uvist, om L’Aquila er en elbil, eller om den vil blive udstyret med en benzinmotor.

Den tyske del af det oprindelige firma, Isdera AG, fortsætter med at eksistere. De ansatte skal dog udelukkende fokusere på ingeniør- og designrådgivning.


Hvilken vej det “nye” Isdera vil tage under kinesisk ejerskab, er der fortsat stor usikkerhed om.

Som Boosted kunne fortælle tilbage i april, da konkursen ramte, var det netop manglen på en klar retning og finansiering, der i sidste ende tog livet af det legendariske mærke.

Nu ser det ud til, at der i det mindste er kommet styr på den finansielle del.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet