Tuner laver off road-monster ud af BMW X7

Til de 0,00001 procent af SUV-ejere, der rent faktisk bruger deres biler på andet end asfalt, er her godt nyt.

Annonce

De tyske tunere fra Manhart har nemlig løftet en BMW X7 M50i og sat nogle seriøst terrængående dæk på. Helt præcist er bilen, som i forvejen er ok høj, hævet med 40 millimeter.

Om de ekstra høje hæle så gør noget godt for den, skal vi lade eventuelle købere om at bedømme. Men vi gør nok næppe noget forkert ved at gætte på, at det ikke er tilfældet.

LÆS OGSÅ: Ny politiaftale sender flere fotovogne på vejene

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen har fået navnet Dirt Edition, og idéen til den opstod, da folkene fra Manhart i forvejen legede med tanken om at udstyren bilen med luftaffjedring hele vejen rundt. Omvendt har det givet plads til 20″ Black Rhino-hjul med ordentlige dæksider.

Ingen papirtynd profil her. Ja tak til en 305/50-montering i alle fire hjørner.

Med hjul og frihøjde på plads hævder Manhart, at deres X7’er ‘med lethed kan forcere både stormende og mudret terræn’. Når det så er sagt, indrømmer selv Manhart, at de færreste X7-ejere nogensinde kommer i nærheden af så meget som en vandpyt med deres SUV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medmindre det regner og asfalten på Strandvejen bliver våd – selvfølgelig.

Folie og flere hypper – mange flere!
Alligevel har Manhart faktisk formået at få BMW X7 til at ligne noget, der kan køres gennem en atomkrig uden så meget som en bule på bagsmækken. Men det hele er ‘bare’ folie. I hvert fald når det kommer til farven.

Det hele bliver dog alvor, når vi bevæger under kølerhjelmen. Her har Manhart nemlig fået den velkendte 4,4-liters twinturbo-V8’er fra Bayern til at yde 650 hestekræfter og 920 newtonmeter.

Læs videre efter annoncerne

120 hestekræfter og 170 newtonmeter mere end fabrikkens selv synes, der skal være i topmodellen.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af “Dirt Edition”.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler