To Ford Mustang GT’er er leveret til Det Hvide Hus. Donald Trump håber, at bilerne kan hjælpe med at rekruttere 14.000 nye agenter.
Den amerikanske præsident Donald Trump har købt to nye Ford Mustang GT’er.
Bilerne skal bruges af det amerikanske immigrationspoliti, ICE, i et forsøg på at tiltrække nye medarbejdere.
Det skriver avisen USA Today.
De to identiske muskelbiler er for nylig blevet leveret til Det Hvide Hus i Washington D.C.
Ifølge avisen kostede bilerne omkring en million danske kroner. Loven om offentligt udbud blev angiveligt ignoreret i forbindelse købet.
Det Hvide Hus henviser i stedet til at bilerne er købt, som en del af arbejdet for og med nationens sikkerhed.
Bilerne er en del af en større plan for ICE-enheden.
Skal tiltrække de rigtige agenter
Donald Trump og ICE har meldt ud, at de har et presserende behov for at ansætte 14.000 nye agenter. De nye medarbejdere skal håndtere det, som de betegner som en trussel mod nationen.
Til den store rekrutteringsindsats har agenturet fået et budget på tre milliarder kroner.
Indkøbet af de to Ford Mustang GT’er skal ses som en del af denne indsats.
Tanken er, at de kraftfulde og ikoniske biler skal appellere til en bestemt type ansøgere, som man ønsker at tiltrække til politistyrken.
Man håber, at de opsigtsvækkende biler kan hjælpe med at få besat de mange ledige stillinger hurtigt.
Set patruljere i Washington D.C.
Ifølge rapporter fra den amerikanske hovedstad er de to Mustangs allerede taget i brug. De er blevet set patruljere i gaderne.
Begge biler blev købt hos en Ford-forhandler i delstaten Maryland.
Forhandleren udtaler i interviews, at han var fuldstændig uvidende om, hvem den endelige køber var. Han vidste heller ikke, hvad bilerne skulle bruges til.
Ford Mustang GT er en af bilmærkets kraftigste modeller.
Valget af netop den model viser, hvilken type image man ønsker at signalere med de nye patruljebiler.
Brugen af potente og usædvanlige biler som politibiler er ikke et ukendt fænomen. Som Boosted tidligere har kunnet, findes der politistyrker verden over, som benytter alt fra Lamborghini’er til Bugatti’er i tjenesten.
Herhjemme ruller politistyrken noget mere beskedent rundt, selvom det gentagne gange er dokumenteret at bl.a. det civiltklædte færdselspoliti forsøger at skjule sig i bl.a. Mercedes A45 AMG.


