USA strammer grebet om bilimporten med nye toldsatser, men Danmark opkræver stadig verdens hårdeste afgift på nye biler.
Præsident Donald Trump har annonceret en ny told på 25 procent på biler og reservedele, som importeres til USA. Tiltaget, der træder i kraft 2. april, er en del af en ny protektionistisk strategi, hvor det amerikanske bilmarked skal skærmes mod udenlandsk konkurrence.
Tolden har allerede vakt stor international modstand. Tyske, franske og canadiske regeringer kalder det en direkte handelspolitisk provokation.
Den tyske økonomiminister har udtalt, at Europa “ikke vil give efter”, og EU-toppen forbereder gengældelsestiltag. Samtidig frygter bilbranchen i både Asien og Europa for tab af eksport og arbejdspladser.
Men de amerikanske toldsatser er ingenting i forhold til de danske bilafgifter – og det gælder uanset hvilket land bilen kommer fra.
Op til 150 procent i registreringsafgift
Alle personbiler, der bliver indregistreret i Danmark, er omfattet af registreringsafgift. Satsen er værdibaseret og afhænger af bilens pris eksklusive afgift, men inklusive moms. I praksis betyder det, at man som forbruger betaler:
- 25 % af de første cirka 73.000 kr.
- 85 % af beløbet fra cirka 73.000 til 226.500 kr.
- Og hele 150 % af resten.
For elbiler gælder dog særlige regler, som du læse om nederst i denne artikel.
Med andre ord er det ikke unormalt, at danskere betaler over det dobbelte af bilens oprindelige værdi, før nummerpladerne kan monteres. Det gør Danmark til et af de dyreste lande i verden at købe bil i – langt dyrere end i USA, selv med Trumps nye toldsatser.
Told og afgift rammer forskelligt
Mens Trumps 25 procents told primært retter sig mod udenlandske producenter, er den danske registreringsafgift målrettet alle køretøjer – også dem produceret indenfor EU.
Derfor vil en bil, der bygges i Tyskland, i praksis blive ramt både af amerikansk told ved eksport til USA og dansk afgift, hvis den sælges i Danmark.
Bilbranchen under pres fra flere sider
Tyske producenter som Volkswagen og BMW er blandt dem, der eksporterer mest til USA og dermed er direkte påvirket.
I Danmark vil forbrugere næppe mærke noget direkte til den amerikanske told, men dansk bilkøb forbliver dyrt – på grund af vores egne afgiftsregler.
Afgiften opkræves uanset bilens oprindelse og har været fast praksis siden 1924. Dengang blev bilen betragtet som en luksus, og det princip lever videre i den nuværende registreringsafgift.
EU overvejer nu, hvordan man skal svare igen på Trumps udspil.
For bilkøbere i Danmark ændrer den amerikanske told dog ikke meget. De høje afgifter består. Og for dem, der synes 25 % lyder voldsomt, kan man ‘glæde sig’ over de op til 150 %, som Danmark pålægger nye biler.
Sådan beregnes registreringsafgiften på elbiler i Danmark
Elbiler bliver i Danmark afgiftsbelagt efter de samme regler som almindelige biler. Men der gælder særlige fradrag og overgangsordninger, som gør det billigere at købe elbil – i hvert fald indtil 2026.
Her er de vigtigste elementer i 2024:
Bundfradrag: Elbiler får et fradrag i registreringsafgiften. I 2024 er fradraget 165.000 kr. for elpersonbiler. Det var planlagt til at falde, men er fastholdt på 2023-niveau efter en politisk aftale.
Batterifradrag: Der gives 500 kr. i fradrag pr. kWh batterikapacitet – dog maksimalt for 45 kWh. Batterifradraget bortfalder helt fra 2025.
Afgiftsberegning: Afgiften beregnes ud fra bilens pris, og satserne følger trappemodellen:
- 25 % af de første 72.900 kr.
- 85 % af beløbet mellem 72.900 kr. og 226.500 kr.
- 150 % af resten
Delvis betaling: I 2024 skal der kun betales 40 % af den beregnede afgift. Andelen stiger trinvis frem mod 2035, hvor den er fuldt indfaset.
Hvornår skal man betale afgift?: Elbiler er afgiftsfrie op til ca. 417.500 kr. Over denne pris begynder afgiften at stige. Når prisen overstiger ca. 436.500 kr., udløses den maksimale afgift på 11.427 kr. – det gælder uanset om bilen koster 437.000 kr. eller 1 million kr.
Kort sagt: Jo lavere bilens pris, jo mindre afgift. Dyre elbiler betaler en fast afgift, der bliver højere i de kommende år.
