Trump annullerer klimakrav til diesel- og benzinbiler

Donald Trump ruller flere klimakrav tilbage. Nyt forslag sænker prisen på 1 ny benzinbil med 6.400 kr. og sparer bilindustrien 225 mia. kr. i bøder og udvikling.

Annonce

USA’s præsident Donald Trump har foreslÃ¥et en omfattende lempelse af landets brændstoføkonomikrav.

Forslaget annullerer et centralt klimatiltag fra Joe Bidens administration. Det vil gøre det betydeligt lettere og billigere for bilproducenter at sælge benzinbiler i USA.

“Folk vil have benzinbilen,” sagde Trump ved præsentationen i Det Hvide Hus. Han var flankeret af topcheferne fra Ford og Stellantis.

Forslaget markerer det hidtil mest omfattende forsøg på at dreje bilpolitikken tilbage mod forbrændingsmotoren. Bilindustrien står til massive besparelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilindustrien sparer 225 milliarder kroner

Ifølge den nationale trafikmyndighed (NHTSA) vil Trumps forslag sænke startprisen på nye benzinbiler med gennemsnitligt 930 dollars, svarende til cirka 6.400 danske kroner.

Den lavere pris skyldes, at bilproducenterne slipper billigere i forhold til at efterleve de strenge klimakrav.

NHTSA beregner, at producenterne samlet vil spare 35 milliarder dollars, svarende til 225 milliarder danske kroner, frem mod 2031. De penge skulle ellers være brugt på udvikling og bøder.

Ford og Stellantis er blandt de største vindere. De to bilgiganter sparer henholdsvis 5 milliarder dollars (ca. 34 mia. kroner, red.).

Artiklen fortsætter efter annoncen

General Motors (GM) sparer 8,7 milliarder dollars (ca. 60 mia. kroner, red.).

Fords direktør, Jim Farley, er da heller ikke sent til at støtte forslaget.

– I dag er en sejr for sund fornuft og fornuftige priser, siger han.

Læs videre efter annoncerne

Direktøren mener, at lempelserne vil gøre det muligt at for bilifabrikkerne at smide penge efter billigere biler.

I USA viser Ford seneste salgsopgørelse da også, at køberne går efter basismodeller med så lidt udstyr som muligt som aldrig før.

Kritik: Koster forbrugerne dyrt i benzin

Trumps forslag møder skarp kritik fra miljøorganisationer og Californien.

Mere efter annoncen

Californiens guvernør, Gavin Newsom, kaldte udspillet “et direkte angreb pÃ¥ amerikanske forbrugere”.

Han mener, at det vil koste dem milliarder mere i brændstof over tid.

NHTSA forventer, at lempelsen vil øge brændstofforbruget med omkring 378 milliarder liter frem mod 2050.

Det vil ifølge myndigheden øge CO2-udledningen med cirka fem procent mere end under Bidens regler.

Mere efter annoncen

Transportsektoren er allerede i dag USA’s største kilde til udledning.

Fortsætter kampen mod elbiler

Det nye udspil er en del af en konsekvent strategi.

Donald Trump har tidligere fjernet statslige incitamenter til elbiler. Han har også forsøgt at blokere Californiens plan om at forbyde salg af nye benzinbiler efter 2035.

Det er den hidtil mest omfattende strategi for at dreje bilpolitikken tilbage mod forbrændingsmotoren.

Forslaget giver bilindustrien en chance for at fokusere på de profitable benzin- og hybridmodeller. Det sker midt i en periode, hvor elbilsalget er kollapset, efter statsstøtten forsvandt.

Den nye amerikanske linje stÃ¥r i kontrast til EU’s. EU er dog selv presset. Som Boosted for nylig kunne fortælle, overvejer EU at lempe forbuddet mod forbrændingsmotorer fra 2035.

Det sker for at redde bilindustrien i medlemslandene fra kollaps. De amerikanske lempelser giver giver omvendt de samme bilmærker på den anden side af Atlanten et pusterum i den dybe krise.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Læs flere nyheder