Truet bilmærke sikrer sig 9 milliarder kroner

Det kan godt være, at Nissan er truet af en dårlig økonomi og svimlende store tab. Men nu har man fundet 9 milliarder til en batterifabrik i England.

Annonce

Nissan skal spare. I går offentliggjorde bilmærket sit årsregnskab for 2024, og det viser et tab på hele 9 milliarder kroner.

Men nu har japanerne fundet det samme beløb til batterifabrik i Sunderland, England. Pengene kommer delvist fra den engelske regering, en række banker og fonde.

Det skriver BBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene skal bruges på at bygge en batterifabrik i forlængelse af den bilfabrik, Nissan allerede har i Sunderland. Anlægget er i forvejen den største arbejdsplads i hele den engelske bilindustri.

Og nu biliver den altså enndu større. Planerne blev egentlig allerede godkendt sidste år, men det er altså først nu, at alle pengene er fundet.

Ifølge den britiske regering vil batterifabrikken i Sunderland kunne levere til 100.000 biler hvert eneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover de 7 milliarder i fra bankerne og den engelske regering har Nissan sikret sig en udviklingsstøtte på 150 millioner pund. Det svarer til 1,3 milliarder danske kroner.

Udover batteripakkerne til de mange tusinde biler hvert eneste år, håber regeringen i England at Nissan med pengene i ryggen kan skabe mindst 1.000 nye arbejdspladser i og omkring Sunderland.

De nye milliarder laver dog ikke om på, at Nissan skal spare. I denne uge kom det frem, at japanerne forsøger sig med 20.000 fyringer og adskillige fabrikslukninger.

På den måde skal det lykkes japanerne at spare 22 milliarder kroner. Pengene skal findes i både faste og variable omkostninger.

Boosted har desuden spurgt den danske importør til, hvordan besparelserne i organisationen vil påvirke forretningen her i landet. Læs mere om det her.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet