Bizar beslutning: Mitsubishi dropper sin bedst sælgende bil nr. 1
Selvom Mitsubishi Colt er mærkets mest populære model i Europa, bliver den nu droppet. Europa-chef Frank Krol siger, at de i stedet vil fokusere 100 procent på SUV’er.
Som en del af en ny strategi smider Mitsubishi deres absolut bedst sælgende bil i Europa, den populære minibil Colt, ud.
Det bekræfter Mitsubishis europæiske direktør, Frank Krol.
Meldingen kommer som en stor overraskelse.
Den nuværende Mitsubishi Colt er teknisk set identisk med en Renault Clio.
Det er et produkt af det store samarbejde i Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen. Men nu får den populære bil altså ingen efterfølger.
Direktør: Vores kunder vil have praktiske biler
Det er i et interview med branchemediet Automotive News, at Frank Krol forklarer den usædvanlige beslutning. Eller i hvert fald forsøger på det.
– Vi udfaser den for at fokusere på biltyper, hvor vores brand og arv ligger (tætter på, red.), siger han.
– Vores kunder sætter pris på praktiske karrosserityper.
Med andre ord skal Mitsubishi skærer fra for at tjene penge.
Udtalelsen er et klart signal om, at Mitsubishi nu vil satse 100 procent på at være et rent SUV-mærke i Europa.
De forlader dermed det minibil-segment, hvor de ironisk nok har deres største succes i øjeblikket.
En del af en større krise i alliancen
Renault har for nylig afsløret en helt ny generation af Clio-modellen.
Men det ser altså ikke ud til, at Mitsubishi får lov til at sætte deres logo på den bil.
Den mærkelige beslutning om at droppe en bestseller skal ifølge iagttagere ses i lyset af den dybe krise, som hele Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen befinder sig i.
Især den store partner, Nissan, er i massive økonomiske problemer.
Den uro og ustabilitet i toppen af alliancen ser nu ud til at tvinge de mindre partnere som Mitsubishi til at træffe drastiske og potentielt farlige valg for deres egen overlevelse.
Krisen hos alliance-partneren Nissan er veldokumenteret.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, er det japanske mærke i gang med en gigantisk spareplan. Her skal der findes besparelser for 12 milliarder kroner gennem 4.000 forskellige initiativer.
Tilbage hos Mitsubishi er mærket – i hvert fald i en dansk kontekst – kun en skygge af sig selv. Alligevel lyder det nu fra Japan, at mærket vil forsøge sig med et større comeback i Europa.
Hvordan det helt konkret skal se ud, vil japanerne dog ikke ud med. Ikke endnu i hvert fald.


