Truende 20-årig sigtet – stjal bil fra familien

Billedet er ikke relateret til den omtalte sag. Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Onsdag eftermiddag blev politiet sendt ud efter en truende 20-årig mand som kort forinden havde stjålet en bil fra et familiemedlem.

Et skænderi inden for hjemmets fire vægge udviklede sig til tyveri, da en 20-årig mand fra Aarhus havde stjålet en bil fra en adresse i Aarhus V. Bilen tilhører, skriver politiet, et af den 20-åriges familiemedlemmer.

Patruljer i området fik besked om tyveriet og et signalement af den 20-årige, som man kort efter anmeldelsen kunne anholde og sigte for tyveri på Frydenlunds Allé. Oveni hatten blev den 20-årige sigtet for kørsel uden førerret og for at være påvirket af stoffer.

Reklameblok:



En blodprøve skal nu afgøre, om det sidstnævnte også rent faktisk var tilfældet. Derfor tog politiet den 20-årige med sig. Hvordan bilen kom retur til rette ejer, fremgår ikke af døgnrapporten.

Reklamelink:
Skal kæresten forkæles med lækkerier? Så klik her og se mere!

Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over otte år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk