Trods tvivl – nu satser Toyota mere på brint

Toyota tvivler helt åbenlyst på brintbilens gennembrud. Alligevel smider japanerne penge og tid efter en brændselscelle, der både billigere og lettere.

Annonce

Toyota satser fortsat på brintteknologi og udviklingen af brændselsceller til brintbiler. Bilmærket har offentliggjort de første detaljer om deres tredje generation af brændselssystemer.

Det nye system forventes at blive præsenteret på International Hydrogen & Fuel Cell Expo i Tokyo i februar. Toyota lover i den forbindelse “betydelige fremskridt” med systemet.

De nye brændselsceller forventes at blive mere sparsommelige. Det skyldes angiveligt fremskridt i selve designet af cellerne og fremstillingsprocessen.

Toyota oplyser, at deres nyeste brændselssystem også forventes at være mere holdbart. Holdbarheden skulle være sammenlignelig med den, man finder i en dieselmotor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har ingeniørerne arbejdet på at forbedre brændstofeffektiviteten. Det har resulteret i en 20 procent længere rækkevidde.

Det skriver mærket i en pressemeddelelse.

Den nuværende Mirai-model, der Toyotas eneste brint, har en rækkevidde på 647 kilometer. I hvert fald teoritisk set. Det hjælper dog ikke de få brintbiler i Danmark. Alle stationer er nemlig nedlagt. Ny EU-lovgivning kan dog tvinge dem til at åbne igen. Læs mere om det her.

Toyota siger, at det tredje generation brændselssystem kan anvendes i personbiler, erhvervskøretøjer, skibe, tog og stationære generatorer. Systemet forventes at blive tilgængeligt efter 2026 i Nordamerika, Europa, Kina og Japan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden lanceringen af Mirai i 2014 har Toyota solgt omkring 28.000 brintbiler på globalt plan. Japanernes brændselssystem er også blevet anvendt til busser og generatorer.

Toyota har været og er fortsat en af de få bilproducenter, der fortsat investerer i brintteknologi. Mens andre producenter primært fokuserer på elektriske køretøjer, ser Toyota brint som et supplement.

Brint anses af nogle som en potentiel løsning og et bud på en mere bæredygtig transportsektor. Det er dog vigtigt at bemærke, at der stadig er udfordringer forbundet med produktion og distribution af brint.

Læs videre efter annoncerne

Toyota fortsætter med at udvikle brintteknologien og udforske forskellige anvendelsesmuligheder. Bl.a. skal japanerne hjælpe BMW med at sende en serieproduceret brintbil på gaden i løbet af 2028.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder