Trods 30 milliarder i underskud – importør skal ikke spare

Trods 30 milliarder i underskud, 20.000 fyringer og 7 fabrikslukninger afviser Nissan i Danmark at en global spareplan får konsekvenser for forretningen.

Annonce

Det rykker ikke noget ved den danske Nissan-importør, at mærket kom ud af 2024 med et underskud på hele 30 milliarder kroner.

Det bekræfter Nissan Danmark presseansvarlige Ann Strøby i en mail over for Boosted.

Nissan skal ellers spare voldsomt mange penge på global plan. Helt konkret lægger den nye direktør og ledelsen op til at spare hele 26 milliarder kroner ved at skære i både fast og variable omkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal ske gennem 20.000 fyringer og 7 fabrikslukninger. Desuden skal Nissan fremover bygge biler på platforme, der er langt mindre komplicerede, end det er tilfældet i dag.

Japanerne fortæller desuden, at man ikke tør sige noget om, hvordan 2025 ender med at se ud. Her giver man toldsatser i USA det meste af skylden.

Men umiddelbart går den danske afdeling altså fri af de enorme sparekrav. Det betyder dog ikke, at de danske Nissan-folk er helt immune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er sket store forandringer for mærket herhjemme. De skridt er bare taget noget før, moderkoncernen begyndte at styrtbløde økonomisk.

I december 2023 valgte den danske afdeling at fyre alle sine forhandlere. Det skete med 12 måneders varsel i slutningen af 2024.

Hver femte af forhandlerne tilbød Nissan ikke nye kontrakter. Kontrakter der især har fokus på digitalisering. Tilbage er forhandlere af en vis størrelse.

Japanerne er dog ikke de eneste, der har været på slankekur i Danmark. Det samme har alliancepartneren Renault. Faktisk skete det samme år.

Endnu før det. Nemlig i 2022 solgte Renault-fabrikken, som ejede den danske importør, fra til to private selskaber. Noget som også Ford sidenhen har gjort.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet