De er flere steder i Danmark. Men nu konkluderer et nyt studie, at effekten af miljøzoner ville være sket uanset hvad.
Det har kostet den danske stat millioner af kroner at etablere en række strenge miljøzoner.
Her må dieselbiler uden partikelfilter slet ikke gøre. Kommunerne har også mulighed for at indføre nulemissionszoner, hvor kun elbiler må køre.
Men nu er der måske en god grund til, at en kommune som Odense siger nej tak. Arbejdet med zonerne og den administrative byrde, der følger, kan nemlig være spildt.
Det konkluderer en fransk undersøgelse, der har set på virkningen af miljøzonerne.
Og resultaterne er mildest talt en pose blandende boljser.
For miljøzonerne har godt nok skubbet flere af de mest forurenende biler ud af bymidten rundt omkring. Men den uvdiklingen ville være sket helt af sig selv, skriver det franske nationale institut for statistik og økonomiske studier, Insee.
De mange millioner af euro, der er hældt i overvågningen af bilisternes færden.
For selvom franskmændende anerkender, at miljøzonerne holder nogle af de ældste biler ude af byerne, så er effekten meget lille, lyder det.
– Effekten af miljøzonerne er fortsat lille sammenlignet med den naturlige fornyelse af bilparken, der sker i takt med forældelse af ældre biler og deres erstatning med nye af slagsen, står der i rapporten.
Det er altså ikke miljøzonerne skyld, at forureningen i byerne er blevet mindre. Zonerne kan i hvert fald ikke tage hele æren.
For selvom antallet af biler, der forurener mindre er steget med 88,4 procent inden for de undersøgte miljøzoner, kan kun 5,8 procent af den stigning direkte tilskrives miljøzonerne.
Undersøgelsen påpeger også, at miljøzonerne ikke får folk til at køre mindre i bil. Tvært imod er antallet af kørte kilometer inden for zonerne forblevet det samme i to år efter, zonerne blev indført.
Herhjemme koster det 1.500 kroner for ikke-godkendte personbiler, minibiler og varebiler, og 12.500 kroner for lastbiler og busser at krydse en miljøzone.
Sådan har det været siden 1. oktober 2023.
