Et sted i Tyskland kan man snuble over 70 kilometer autobahn, som landet aldrig fik gjort færdig. Strækningen var Adolf Hilters idé – i dag er det mest blevet til græs.
Det meste er skjul af græs.
Men lige under den bevoksning ligger 70 kilometer Autobahn-asfalt, som aldrig blev bygget færdig, selvom Nazityskland gik i gang med projektet i 1937.
Ifølge regeringstoppen i Berlin manglede man en motorvejsstrækning mellem Bad Hersfeld i Hessen og Würzburg i Bayern. I den lille by Schonderfeld blev der endda opført en række betonsløjer, som skulle understøtte en motorvejsbro.
Arbejdet gik dog i stå i september 1939 med indledningen af Andens Verdenskrig.
Det var meningen, at det hele skulle genoptages, når nazisterne havde vundet krigen. Så langt nåede de bare aldrig, da ideologien døde med diktatoren Adolf Hilter selvmord i april 1945.
Siden tog hverken det ene eller det andet delte Tyskland projektet op. Og der blev ikke gjort noget ved det i forbindelse med genforeningen i 1990.
I dag er kun ruinerne af det første arbejde tilbage. Rute 46 – eller Strecke 46 – står tilbage som en spøgelsesstrækning fra fortiden, som nu mest er udflugtsmål for turister og andre nysgerrige sjæle.
Debatten om Autobahn stopper dog ikke ved ruinerne. For det, som det tyske motorvejsnet er mest kendt for, vil er nemlig til konstant debat.
Senest har en meningsmål vist, at 60 procent af tyskerne faktisk er for at forbyde den frie hastighed, som vejene ellers har været kendt for siden 1953.
Herhjemme er vi langt fra at have fri hastighed. Alligevel diskuterer både politikere og privatpersoner, om hastigheden skal sættes yderligere ned.
I Odense vil byrådet eksempelvis have lov til at sætte hastigheden på den del af motorvejen, der går rundt om byen, ned til 90 kilometer i timen.
Noget den nu tidligere SVM-regering med transportminister Thomas Danielsen (V) dog afviste blankt.
