Tilladt i Danmark – Sverige vil stoppe Teslas FSD i Europa

Tidligere på måneden blev Tesla FSD godkendt i Danmark, nu kræver Sverige omvendt, at det delvist selvkørende system bliver stoppet i Europa.

Annonce

I et brev til EU’s Tekniske Komité for Motorkøretøjer (TCMV) anbefaler den den svenske Transportstyrelse, at EU stopper en bredere udrulning af Teslas delvist selvkørende program til biler kaldet FSD.

I dokumentet, som Reuters har set, klager den svenske myndighed over, at Tesla i programmeringen bag FSD tillader bilisterne en såkaldt “Speed ​​Offset”.

Det betyder, at bilisterne frit kan indstille, hvor meget en bil med FSD slået til må overskride en gældende hastighedsgrænse med, uden at bilisten tvinges til selv at gribe ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– At tillade automatiserede systemer systematisk at overskride lovlige hastighedsgrænser … risikerer at underminere både den juridiske ramme og de forventede sikkerhedsfordele ved køretøjsautomatisering, skriver den svenske myndighed i brevet til EU ifølge Reuters.

I Finland og Norge holder man lige som i Sverige igen med godkendelsen til Tesla. Danmark blev da også det bare fjerde land i hele Europa, der efter en tilladelse i Holland gav grønt lys til FSD på vejene.

Systemet koster 750 kroner om måneden herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overfor Reuters har de svenske myndigheder bekræfter, at man i de sidste dage april sendte et brev med bekymringerne over Teslas selvkørende system til EU.

Myndighederne har siden da ikke ændret holdning til systemet. I stedet siger svenskerne, at man vil stemme imod systemet i EU-regi, hvis ikke Teslas fjerner muligheden for at overskride fartgrænserne pr. automatik.

Den svenske transportstyrelse siger dog også, at man stadig diskuterer sig frem til en holdning til systemet, før man tager endelig stilling, når en tilladelse på generel plan skal til afstemning i EU-parlamentet.

Artiklen fortsætter efter dette:

Her hjemme understreger Færdselsstyrelsen da også, at FSD egentlig kun lever på en midlertidig tilladelse, som alle EU-medlemslande har mulighed for at give Tesla, fordi systemet allerede er godkendt i ét EU-land.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?