Tesla i Danmark får konfiskeret bil til 521.000 kroner

En dommer ved byretten i Roskilde har sagt god for, at politiet må konfiskere en Tesla Model Y Performance til 521.000 kroner fra den danske importør.

Annonce

521.000 kroner.

Det er, hvad Tesla i Danmark står til at miste. Mandag formiddag sagde byretten i Roskilde nemlig god for, at politiet på statens vegne må konfiskere en Tesla Model Y Performance.

Bilen blev, som Boosted også har kunnet fortælle, brugt til vanvidskørsel, da en 38-årig mand tilbage i oktober 2025 var ude at prøvekøre den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen havde han fået udleveret på Teslas danske hovedkontor i Køge, hvor fra der også er forhandling af biler.

Kort før manden var tilbage med bilen igen, blev han målt til at køre 104 km/t i en 50-zone. Altså mere end rigeligt at knalde ham for vanvidskørsel.

Direktør i DI Bilbranchen, Thomas Møller Sørensen, kalder over for TV2 dommen for absurd. Brancheorganet kræver hele loven ændret.

Han vil straffe vanvidsbilisten personligt. Ikke virksomheden.

– Hvis vanvidskørslen sker i en bil, der ejes af en virksomhed, der sælger biler, eller udlåner biler i forbindelse med værkstedsbesøg, skal vanvidsbilisten dømmes en bøde svarende til bilens værdi, siger Thomas Møller Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet kan dog meget mere end beslaglægge og i sidste konfiskere en bil brugt til vanvidskørsel. Som Boosted også har kunnet fortælle, må ordensmagten nemlig tage helt andre biler også.

En dom fra Østre Landsret siger nemlig, at politiet gerne må beslaglægge biler, der er købt med erstatningspenge fra en totalskadet bil.

Bare den første bil har været brugt til vanvidskørsel. Sådan er det end for en dansk familie, hvis datter kørte vanvidskørsel og totalskadede sine forældres Tesla Model 3.

Tilbage ved byretten i Roskilde mener man, at den i dag 39-årige vanvidsbilist skal straffes med 20 dages ubetinget fængsel og en frakendelse af kørekortet.

Både den 39-årige og anklagemyndighed har nu to uger til at overveje, om dommen skal ankes.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet