Fra sommeren 2026 begyndte bystyret i Stockholm at overvåge bilister med særlige kamerabiler. Bilerne skal afsløre ulovlige parkeringer, siger afdelingsleder.
Ikke langt fra Danmarks grænser må bilister finde sig i en ny form for overvågning.
I Sverige har en række kommuner nemlig taget en række biler udstyret med kameraer og nummerpladescannere til sig. Bilerne kører rundt med det formål at afsløre ulovlige parkeringer.
Senest er Stockholm hoppe med på idéen. Det fortæller hovedstadskommunen i en pressemeddelelse.
Faktisk har projektet allerede kørt i flere andre, svenske byer i halvandet år. Men det er ikke for at jage en stræk i livet på bilisterne, siger Anna Green, afdelingsleder på Trafikkontoret i Stockholm Kommune.
I et interview med ViBilägere lægger hun dog kortene på bordet. Målet er mere effektiv overvågning. Hun håber dog ikke, at den nye form for overvågning vækker bilisternes vrede.
– Målet er at gøre overvågningen endnu mere effektiv, men det vil ikke være en stor forandring for dem, der parkerer, lyder det fra Anna Green.
Afdelingslederen understreger at bilister, der benytter ‘fem minutters’-reglen – altså kun læser skiltningen og køre igen – ikke får en p-afgift af kommunens nye kamerabiler.
Kommunen siger også, at de data, bilerne indsamler, automatisk slettes efter 24 timer. At lige netop svenske kommuner investerer i rullende kameraovervågning af bilisterne er dog en anelse paradoksalt.
Gentagne undersøgelser viser nemlig, at svenskerne er nogle af de mest lovlydige, når det kommer til parkering. Hele 90 procent af bilisterne på den anden side af Øresund betaler korrekt for parkering in første hug.
Mens kamerabilerne på de svenske p-pladser endnu ikke har krydset Øresundsbroen til Danmark, er et andet og mindst lige så træls fænomen kommet hertil fra Sverige.
Både kommuner og flere parkeringsselskabet advarer nemlig om, at der er både falske p-bøder og afgifter i omløb. Hos Københavns Kommune fortæller man, at bilisterne er ofre for såkaldt phishing.
Tilbage i Stockholm oplyser kommunen, at trafikborgmester Lars Strömgren vil demonstrere den nye form for overvågning for bilister og andre interesserede på Holger Bloms plats torsdag den 2. juli.


