Spøgelsesbiler koster hvert år de franske skatteydere 2 milliarder kroner i tabte bøder og afgifter. Svindlere udnytter kæmpe huller i lovgivningen.
Spøgelsesbiler koster hvert år de franske skatteydere 2 milliarder kroner.
Den franske statsrevision har afsløret, at staten blev snydt for næsten 4 milliarder kroner mellem 2022 og 2024.
Problemet skyldes næsten en million køretøjer, som ikke er korrekt registreret i de officielle systemer.
Ejerne af de mange biler kan dermed køre udenom både køretøjsafgifter og fartbøder.
Da bilerne ikke kan spores, undgår de også de lovpligtige syn. Det betyder, at farlige køretøjer kan færdes frit på vejene uden myndighedernes kontrol.
Svindlen tog fart, da private virksomheder fik lov til at håndtere indregistrere biler.
Det blev indført for at gøre processen hurtigere for almindelige borgere. Men kriminelle har fundet smuthuller, der gør bilerne helt usynlige for det franske skattesystem.
Bilejerne kan ofte fremvise dokumenter ved en kontrol, men i databaserne forsvinder sporet bagefter.
Det franske indenrigsministerium oplyser nu, at de har taget skridt til at stoppe hullet i statskassen. Sagen vækker voldsom vrede blandt de franskmænd, der har indregisteret deres biler helt efter bogen.
Frankrig er dog ikke det eneste land, hvor pengene fosser ud på ‘smuthuller’ i lovgivningen.
En nyere rapport fra danske CEPOS viser, at Danmark har brugt 25 milliarder kroner på elbiler.
Samtidig kan Boosted fortælle, at staten kun regner med at hente små 6 milliarder kroner på registreringsafgifter i løbet af 2026.
Yderligere 9,6 milliarder kroner kommer dog ind i form af periodiske afgifter. Noget som er steget siden 2020 og fortsætter med at gøre det i 2026.


